Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Torstorp Skole søger pædagogisk afdelingsleder for 1.-5. kl. samt vores NEST-klasser

Torstorp Skole søger pædagogisk afdelingsleder for 1.-5. kl. samt vores NEST-klasser

Er du drevet af lysten til at udvikle og af glæde over alt, hvad der har med skole og børn at gøre, så mangler vi dig i vores ledelsesteam.

Torstorp Skole
Torstorp Skole er Høje-Taastrup Kommunes nyeste skole. Skolen har ca. 650 elever fra 0.kl. - 9.kl og 85 meget engagerede medarbejder. Skolen har flotte, lyse og store undervisningslokaler og fantastiske udearealer. Som pædagogisk afdelingsleder på Torstorp Skole bliver du en del af en skole med stærke traditioner, hvor alles stemmer er vigtige og hvor ”alle elever er vores elever”.

Torstorp Skole har i dette skoleår budt velkommen til vores første NEST-klasse – 0.N. NEST er betegnelsen for en pædagogisk praksis, hvor elever med specialpædagogisk behov og elever fra almenområdet er en del af samme klassefællesskab. I NEST-klasser anvendes specialpædagogiske metoder i hele klassen, og erfaringerne viser, at alle børn i klassefællesskabet profiterer af denne tilgang. For kommende skoleår byder vi en endnu en 0.N velkommen og har så både en 0.N og en 1.N på Torstorp Skole.

I dette skoleår 20/21 har vi startet et kompetenceudviklingsforløb i Co-teaching. Forløbet er blandt andet sat i gang omkring medarbejderne i NEST-klassen, men skal udbredes til alle medarbejdere over de næste to-tre år.

Torstorp Skole har et stærkt PLC, der arbejder systematisk ift. elevernes faglig udvikling, elevernes trivsel og organisatorisk udvikling. Arbejdet i PLC dokumenteres gennem elevbeskrivelser og opgavebeskrivelser, så vi sikrer et systematisk pædagogisk arbejde omkring opgaver i klasser, elever og udviklingsprocesser.

Høje-Taastrup Kommune og således også Torstorp Skole er i disse år optaget af det fælleskommunale projekt ”Fremtidens skole i Høje-Taastrup Kommune”. Det er et treårigt projekt i skoleårene 18/19-20/21, som støttes af A.P. Møller Fonden med 11 millioner kroner. Læs mere om Fremtidens Skole i Høje-Taastrup på www.htk.dk/21.

Opgaven som pædagogisk afdelingsleder

Ledelsesopgaverne vil spænde vidt og du vil få ansvaret for strategiske, faglige og pædagogiske opgaver i tæt samarbejde med resten af ledelsen. Du vil skulle kunne sætte udviklingsprocesser i gang og kunne afslutte dem igen.
Som pædagogisk afdelingsleder ligger desuden personale- og elevansvar, hvor sparring og feedback er centralt. Vi sætter et tæt og konstruktivt samarbejde med ”vores” forældre og ikke mindst vores skolebestyrelse højt.
Jobprofil

  • Interesse og flair for it og brugen af denne i undervisningen. Alle elever i Høje-Taastrup Kommune har 1-til-1 – dvs. én device til én elev.
  • Lyst til at drive og videreudvikle vores NEST-klasser/spor.
  • Interesse for og meget gerne kendskab til det administrative på en skole – økonomi, skemaer, skoleårets planlægning og organisering.
  • Fremtræder med naturlig autoritet, være initiativrig, stærk i relationskompetence og være interesseret i forandringsledelse i store organisationer.
  • Har diplom i ledelse, - eller lyst at tage det (krav i Høje-Taastrup Kommune).
Ledelsesteam

Ledelsesteamet er sammensat af skoleleder, sekretariatsleder og tre pædagogiske afdelingsledere med ansvaret for henholdsvis 1.-5.klasser/NEST, 6.-9. klasse og for skolestart/SFO.
Du bliver en del af et ledelsesteam, som brænder for udvikling af Torstorp Skole og har store ambitioner om at skabe den bedst mulige skole for vores distrikts børn. Vi arbejder tæt sammen og har en samarbejdsform, hvor der diskuteres, grines og løftes i flok. Vi arbejder ud fra devisen: ”Venstre hånd skal vide, hvad højre hånd gør”.
Ledelsen har fokus på fællesskabet i hele vores skole – såvel i elev- som medarbejderfællesskabet. Vi er tæt på og deltagende i den pædagogisk praksis i hverdagen og deltager i teammøder, forældremøder m.fl.
Fordeling af opgaver i ledelsesteamet vil ske, når ledelsesteamet er endeligt sammensat.

Yderligere oplysninger om stillingen
Afklarende spørgsmål om stillingen kan rettes til skoleleder Sidsel Løhndorf Voss på tlf. 43 35 23 69 eller sidselmo@htk.dk
Vi opfordrer til, at du kigger forbi til en uformel snak og rundvisning (hvis Corona tillader). Ring og aftal tid gennem skolens administration på tlf. 43 35 23 70.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Ansøgningsfrist fredag den 12. marts 2021 kl. 12.
Ansættelsessamtaler vil finde sted den 18. og 23. marts 2021. Der vil foregå test mellem de to samtaler.   

Stillingen ønskes besat 1. maj 2021 – eller tidligere.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.