Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Trafikstyrer

Har du et udpræget servicegen - og er du vant til telefonbetjening og daglig kontakt med mange forskellige mennesker? Så er du måske vores nye kollega.

Flextrafik har ansvaret for udbud, planlægning og udførsel af bestilt kørsel for kommuner og regioner. Vi arbejder bl.a. med Region Syddanmarks siddende patientbefordring, handicapkørsel, Flextur, kommunale kørselsordninger og fleksible kollektive trafiktilbud.

 

Jobbet

Som trafikstyrer får du en vigtig rolle i forhold til at koordinere og overvåge kørslen for vores flex-biler, så vi altid leverer den bedst mulige service for vores rejsende. Du bliver en del af vores callcenter med 18 skønne kolleger.

Dine primære opgaver:

  • Overvåge kørsel og løse driftsmæssige udfordringer
  • Kontakt til vognmænd, chauffører og kunder pr. telefon og mail
  • Omdisponere planlagt kørsel i forbindelse med driftsforstyrrelser
  • Modtage kørselsbestillinger pr. telefon

 

Din profil

  • Du har relevant erfaring med disponering og trafik-/driftsstyring
  • Du  er serviceorienteret og har lyst til at arbejde i et til tider hektisk miljø, hvor du er på telefonen det meste af tiden, og hvor det ikke er ualmindeligt at håndtere 75+ kald pr. dag
  • Du har evnen og lysten til at tage ansvar og træffe beslutninger vedrørende driften
  • Du har god geografisk forståelse
  • Du er fleksibel i forhold til arbejdstider

Som person er du omhyggelig og kan bevare overblikket, når tingene går stærkt. Du yder naturligt god service overfor kunder og vognmænd - og er en glad og ligefrem kollega, der bidrager til trivslen og det gode arbejdsmiljø.

 

Vi er stolte af vores arbejdsmiljø

Du bliver en del af en virksomhed med ambitioner om fortsat udvikling af den kollektive trafik. Vi har en medarbejdertilfredshed i top - og en åben og tillidsfuld virksomhedskultur med stærke værdier.

 

Mere om stillingen

Stillingen er på 37 timer/uge med betalt frokostpause. Du indgår i vagtplan med arbejdstid mellem kl. 6-17 på hverdage. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen kontakt gerne teamleder for Flextrafik, Irene Thomsen på telefon: 29244716.

Ansøgningsfrist er den 11. april 2021. Samtaler afholdes løbende.

 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.