Trancit søger dygtige social- eller sundhedsfaglige medarbejdere til socialpædagogisk arbejde - faste stillinger samt vikarer til opstart af ny enkeltpersons-institution

Har du lyst til at gøre en forskel for en borger, der kræver en særlig indsats? Har du motivationen til at sætte dit professionelle aftryk og fra start være med til at skabe en bærende kultur og rammerne for et nyt §107 tilbud? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Om os:

Handicap og Psykiatri, Trancit, tilbyder i samarbejde med kommuner, støtte til borgere med komplekse socialpsykiatriske og/eller personlige problemstillinger. Vores nye enkeltpersonstilbud tilbyder et helhedsorienteret og målrettet rehabiliteringsforløb, som via en faglig indsats, tilpasset borgerens individuelle behov, giver mulighed for at tage aktiv del i eget liv.

Om jobbet:

Vi søger medarbejdere, som har erfaring med at skabe relation til svært belastede borgere, hvis adfærdsmønstre kan være grænsesøgende og socialt udfordrende, grundet deres sindslidelse.  

Du skal medvirke til at opretholde en struktureret hverdag, hvor du rummer borgerens udfordringer og evner at sige fra, er tålmodig og samtidig er anerkendende. Du skal have stor motivation til at tilbyde og igangsætte daglige aktiviteter - også uden borgerens deltagelse. Udover din pædagogiske indsats, vil der indgå praktiske opgaver, hvor deltagelse af borgeren er ønskelig, men som du også er villig til at løse på egen hånd. F.eks. indkøb, rengøring, havearbejde etc.

Boligen i tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser med mark, skov og Roskilde fjord som nærmeste naboer. Du vil derfor bruge en del af din arbejdstid i naturen og kan se de mange pædagogiske redskaber, der stilles til rådighed.

Arbejdsopgaverne vil være af både afklarende, understøttende og udviklende karakter samt være mangeartede, omskiftelige og ofte fagligt og personligt udfordrende.

Om dig:

  • Du er uddannet pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent eller har lignende uddannelsesmæssig baggrund, som gør dig i stand til at arbejde professionelt med mennesker med psykiske lidelser. En eventuel efteruddannelse inden for området vil blive mødt med begejstring.
  • Reflekterer over egen samt kollegers faglige praksis, og ser udfordringer som en udviklingsmulighed
  • Vil deltage aktivt i p-møder/sparring og supervision samt i den løbende organisationsudvikling
  • Kan dokumentere din indsats - dine refleksioner, observationer, metoder og evalueringen af dette.
  • Har kørekort og er indstillet på at køre med borgeren
  • Udviser samme fleksibilitet overfor os, som du forventer af os

Det praktiske:

Tilbuddet er placeret i Lejre kommune. Som medarbejder kan du forvente at dine vagter er fra kl. 09.00- 21.00 og 21.00- 09.00 (vågen nattevagt) fordelt på hverdage, weekender samt helligdage - dog afhængig af personalesammensætning. Vagterne tilrettelægges i en 8 ugers arbejdsplan.

Du kan ansøge til både 37 og 32 timers stillinger samt som fast vikar. Har du mod på at være tovholder for tilbuddet, hvor du stadig indgår i vagtplanen og i den daglige rutine, beskrives dette i din ansøgning.

Ansøgninger vil blive behandlet efterhånden som de kommer ind, og til det rigtige personale er fundet. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, dog afholdes første runde i uge 7 - 8. Borgeren flytter ind 1. april, hvorfor deadline for ansøgning er d. 09. marts 2018.
Send din ansøgning i dag, da rekrutteringen stopper når det rigtige hold er fundet.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Trancits afdelingsleder på Sjælland: Brian Kanstrup, tlf. 40246609 alle hverdage mellem 09.00- 11.00 eller mail: brian.k@trancit.dk

Du kan læse mere om Trancit på www.trancit.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:19. februar 2018
Udløbsdato:7. marts 2018

Baglandet i Aarhus søger 2 nye medarbejdere

Baglandet i Århus

Aarhus
Baglandet i Aarhus er et tilbud til nuværende og tidligere anbragte finansieret af Satspuljemidler. Baglandets er en fond og øverste myndighed er bestyrelsen. Se mere på http: www.baglandet.org Baglandet søger: Stilling 1: Pædagogisk eller socialfag...
Indrykket:22. februar 2018
Udløbsdato:11. marts 2018

Pædagog til Bostederne Randers Syd

Randers Kommune

Favrskov
Bostederne Randers Syd søger en pædagog 30 t. ugentligt til boenhed A på Bostedet Høvejen.Med tiltrædelse snarest muligt eller den 1. maj 2018.Boenhed A er kendetegnet ved at alle borgere er voksne og har betydelig og varig nedsat funktionsevne. I b...
Indrykket:29. januar 2018
Udløbsdato:5. marts 2018

Socialpædagogiskvagt

Din Vagt

Vi søger vagt(er) til en socialpædagogisk opgave på et bosted, hvor vi følger en Person på arbejde og til fritidsinteresser med mere. vagter a 12 timers varighed. (0600 til 1800) (1800 til 0600) alle ugens dage. Du skal bruge egen bil på opgaven og ...
Indrykket:13. februar 2018
Udløbsdato:7. marts 2018

Socialpædagog til Bakkehuset

Bakkehuset

Silkeborg
Bakkehuset Fuglemosevej 13 19, 8620 Kjellerup søger en ny medarbejder pr. 1. april 2018 på baggrund af et barselvikariat for socialpædagog. Socialpædagog søges til en 30 timers barselsorlovsstilling i varieret arbejdsplan mellem aften- og dagarbejde...