Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Trancit søger kontaktperson og familiekonsulent

— til deltids ansættelser i Børn & Familieafdelingen
(Aarhus /Skanderborg/Horsens/Odense)

Afdelingen for Børn- og Familier varetager primært indsatser efter SEL § 52, oftest kontaktpersonsopgaver og familiebehandling. Alle forløb er tilrettelagt som individuelle forløb på baggrund af myndighedens handleplan. Afdelingens målgruppe er børn, unge og familier med særlige behov for støtte grundet individuelle og/eller familiemæssige problemstillinger.

VIGTIGT: Ansøgeren skal have relevant socialfaglig uddannelse for at komme i betragtning.

Ansøgere med erfaring inden for børn & unge området foretrækkes.

 

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Varetagelse af individuelle kontaktpersonsforløb og/eller familiebehandling, for et barn og/eller familie ud fra handleplanens målsætning
  • Samarbejde med barnet og/eller familien herunder at vurdere og udvikle sundheds-, familie-, skole-, og fritidsforhold samt adfærd
  • Dokumentere indsatsen i daglig journalføring samt udarbejdelse af statusrapport i forbindelse med opfølgning
  • Bidrage med udvikling og tilpasning af Trancits indsatser til børn og/eller familier
  • Indgå i et tværfagligt samarbejde med Trancit, myndighed og andre samarbejdspartnere

 

Vi søger en kollega som:

  • Har gode kommunikative evner, både i forhold til barnet, familie, kolleger og samarbejdspartnere, og som kan skabe et professionelt og tillidsfuldt samarbejde med barnet herunder håndtere konflikter og sætte grænser
  • Har erfaring med samt stor lyst til at samarbejde med afdelingens målgruppe
  • Vil arbejde med udgangspunkt i ICS-metoden, herunder at være en del af den sammenhængende indsats og arbejde målrettet og tidsbestemt
  • Er reflekterende i forhold til egen praksis og ønsker at bruge sine faglige og personlige kompetencer i fælles faglige drøftelser med kolleger
  • Er indstillet på fleksible arbejdstider alle ugens dage, herunder aften, weekender og helligdage, hvor du arbejder 'selvtilrettelæggende'. Der kan forekomme akutte situationer, hvortil indsatsen skal tilrettelægges ud fra barnets eller familiens behov
  • Er 'skarp' på skriftligheden i forbindelse med løbende journalisering samt opfølgning/statusrapporter til myndigheden
  • Har kendskab til eller kan tilegne sig viden om de relevante regelsæt i Serviceloven
  • Har godt humør og et positivt, helhedsorienteret menneskesyn
  • Har kørekort og egen bil, som kan stilles til rådighed
  • Skal fremvise straffe- og børneattest

 

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads i udvikling
  • Høj grad af indflydelse og ansvar
  • Dygtige og engagerede kolleger
  • God og uhøjtidelig omgangstone
  • Flekstidsordning
  • Sundhedsordning
  • Supervision 1 gang månedligt
  • Faglig sparring både i teams samt ved ledelse efter behov

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold efter individuel aftale med nærmest leder. Lønnen genforhandles årligt. Pensionsordning for fastansatte efter 3 måneder.

Yderligere oplysninger
Børn- og familieafdelingen ansætter løbende kontaktpersoner/familiekonsulenter, i forbindelse med opstart af nye sager. Stillingernes timetal varierer derfor fra opgave til opgave.

Om Trancit

Trancit er en stærk samarbejdspartner for kommunerne i forhold til komplekse og ressourcetunge borgerforløb og er et specialiseret, fagligt og nærværende bindeled imellem kommune og borger. Trancits tilgang er båret af et ønske om at løfte borgeren mod social inklusion og størst mulig selvstændiggørelse. I Trancit har vi fokus på at kombinere vores specialiserede indsats med individuelle og fleksible løsninger og at levere en indsats, der er effektiv, dokumenteret og skræddersyet til den enkelte.

Læs mere om Trancit og vores indsatser på:
http://www.trancit.dk

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til faglig leder Zehra Demirtas zehra@trancit.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes elektronisk til job.bornfamilier@trancit.dk

Ansøgningsfrist: Vi behandler løbende de indkomne ansøgninger.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her