Transportministeriets departement søger to stærke økonomer/analytikere til Center for Klima og Analyse

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med til at løse en tredjedel af Danmarks klimaudfordringer? Har du interesse for den grønne omstilling og trives du i krydsfeltet mellem økonomi og politik? Så kan du være en af de økonomer/analytikere, vi søger til Center for Klima og Analyse i Transportministeriet.

Med en høj faglighed og den grønne omstilling i fokus udarbejder vi samfundsøkonomiske analyser og strukturelle beregninger, der skal sikre en fremtidig effektiv og bæredygtig mobilitet. Som økonom/analytiker hos os er du med til at udarbejde analyser og beregninger, der understøtter politikudviklingen af et grønnere Danmark.

Analyseopgaver med stor samfundsmæssig betydning

I 2030 udgør transportsektoren en tredjedel af Danmarks samlede udledninger. Transportministeriet skal sikre en effektiv transportsektor, der skaber værdi og forener målet om høj mobilitet med målet om grøn omstilling. Her spiller Center for Klima og Analyse en central rolle, da det er vores opgave at udvikle politik, analyser og lovforslag, der understøtter den grønne omstilling.

Du løser morgendagens udfordringer med et skarpt og kritisk blik

I Center for Klima og Analyse spænder opgaverne bredt fra Lynetteholm til taksterne i den kollektive transport og regulering af ladestandermarkedet. Den grønne dagsorden er ofte omdrejningspunkt sammen med mobilitet og et skarp fokus på samfundsøkonomiske konsekvenser. Foruden analyseopgaver er centeret også ansvarlig for at koordinere ministerens deltagelse i det grønne udvalg (GU) og økonomiudvalget (ØU) og en kilometerbaseret vejafgift for den tunge vejtransport.

Som økonom i Center for Klima og Analyse vil hovedvægten af dine opgaver have analytisk karakter, men du vil også få mulighed for at beskæftige dig med ministerbetjening, herunder udarbejdelse af taler, beredskaber mv.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • analyser, der understøtter mobilitet og grøn omstilling fx på baggrund af Den Grønne Mobilitetsmodel, Danmarks Statistiks ministerieordning og Transportvane­undersøgelsen
  • udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser og udvikling af metode
  • samarbejde med styrelser og forskningsinstitutioner om bl.a. transportøkonomiske enhedspriser
  • understøtte politikudvikling, herunder effektevalueringer og opgørelse af strukturvirkninger samt effekter ved politiske initiativer med stort fokus på klima og miljø
  • analyser på baggrund af registerdata, fx på ligestillingsområdet
  • videreudvikling af et fagligt analysemiljø på tværs af ministeriets koncern
Analytiker med interesse for politik

Vi forestiller os, at du har interesse for samfundsøkonomi og transportpolitiske problemstillinger samt en stærk faglighed indenfor mikroøkonomi, makroøkonomi og/eller økonometri. Du motiveres af at arbejde i stærkt fagligt miljø, hvor analyser og resultater bringes i spil i forhold til centrale politiske dagsordener. Du trives i et miljø, hvor kommandovejene er korte og tempoet højt.

Som person er du drevet af at skabe løsninger på samfundsaktuelle problemstillinger og få tingene til at hænge sammen i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • er cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon., cand.scient.pol. eller lignende
  • har erfaring med datadrevne analyser og har kendskab til samfundsøkonomiske konsekvensberegninger og økonometriske analyser
  • har stærke kommunikative kompetencer og analytisk sans
Kendskab til transportøkonomi vil være en fordel, men ikke et krav. Både nyuddannede og erfarne ansøgere vil komme i betragtning.

Engageret fællesskab i et professionelt hus med kompetente kollegaer

I Center for Klima og Analyse får du 17 kollegaer bestående af to kontorchefer, 12 akademikere samt tre studentermedhjælpere.

Vi løser opgaver selvstændigt såvel som i teams og prioriterer at sparre med hinanden på tværs af opgaver. På den måde sikrer vi en løbende videndeling og optimering af arbejdsopgaver.

Vores dagligdag er præget af dag-til-dag håndtering af uforudsete opgaver, længerevarende analyseforløb af nye projekter, oplæg og opfølgning på politiske aftaler samt ministerbetjening.

Vi tilbyder dig

  • 37 timers arbejdsuge med betalt frokostpause
  • Attraktivt pensionsordning
  • Fleksibel arbejdstid
  • Onboarding-forløb med intromøder og tutor-ordning
  • Løbende udvikling gennem samtaler, kurser og uddannelser
  • Mobilitetsordning med mulighed for at rokere på tværs af ministerområdet
  • Kontorseminarer, godmorgenmøder og fredagsbarer
  • Sund og lækker frokostordning
Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Lyder det spændende?

Så send dit CV og ansøgning samt kopi af eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatgrad senest mandag d. 8. august 2022. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.

Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at skrive eller ringe til kontorchef Gyrithe Rosenlund. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Om Transportministeriet

Transportministeriets departement ligger på Slotsholmen i hjertet af København. Vi er ca. 170 medarbejdere fordelt på 14 kontorer, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund. Vores arbejdsområder omfatter alt fra udbygning af metroen i København til modernisering af landets jernbaner, store motorvejsbyggerier, selvkørende biler, luftfart, cyklistforhold, trafiksikkerhed, samt transportens miljø- og klimapåvirkning. Og så er vi fornyligt også blevet ansvarlige for ligestillingsområdet.

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk

+

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.

Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.