Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tre AC-stillinger med interesse for effektiv sagsbehandling

Har du lyst til at arbejde med støtte til landmænd? Vil du være med til at sikre effektiv sagsbehandling, og at landmændene får deres tilskud til tiden? Så har du chancen for et indholdsrigt job i Landbrugsstyrelsen med opgaver, der har stor betydning for samfundet.

Faglig rådgivning med øje for forbedringer
Du bliver en del af Team Stab og Faglig Support i enheden Arealtilskud. Du og dine kolleger skal rådgive sagsbehandlerne om regler og konkrete vurderinger af vanskelige sager, og du skal arbejde på at forbedre vores sagsbehandling, så vi endnu hurtigere kan udbetale støtte til landmændene.

Vi mangler tre dygtige kolleger, der kan tage fat på mange spændende opgaver. To kollegaer skal arbejde med den direkte støtte, mens den tredje skal arbejde med ordninger under Landdistriktsprogrammet, især økologisk arealtilskud og pleje af græs.

Energisk og god til at samarbejde
Du kan have en uddannelse som fx agronom, biolog eller lignende. Du skal have gå-på-mod og være serviceminded. Du skal kunne samarbejde med mange forskellige enheder og have gode kommunikationsevner. Du tager initiativ og holder både kursen og overblikket selv i en travl hverdag. Derudover har du energien og modet til at udfordre og stille spørgsmål, så vi hele tiden forbedrer os.

Velkommen til enheden Arealtilskud – din nye arbejdsplads
Vi er ca. 140 handlekraftige og effektive medarbejdere, der administrerer tilskudsordninger og udbetalinger for over 6 mia. kr. om året til ca. 40.000 landmænd. Vi får digitale ansøgninger, og det meste af sagsbehandlingen foregår også digitalt. Vi udvikler løbende systemer og sagsgange, som kan effektivisere og forenkle de komplekse processer, så de bliver lettere for alle. Vi stiller store krav til vores medarbejdere om høj faglighed og god kundebetjening, for vi løser en vigtig opgave i samfundet.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet for stillingerne er Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg.

Stillingerne fordeles på 2 faste stillinger og 1 midlertidig stilling frem til 30. juni 2021.

Ansættelse sker fra den 1. december 2020 eller hurtigst muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Kathrine M. Steffensen på telefon 31996921.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk.

Ansøgningsfrist
Søg stillingerne ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem senest søndag den 18. oktober 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 44.








Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.