Gem job

Tre dyrepassere til Københavns Universitet

Afdeling for Eksperimentel Medicin (AEM), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet søger dyrepassere med tiltrædelse den 1. juni eller efter aftale. Det drejer sig om en fast stilling samt to vikariat af 12 måneders varighed. Begge stillinger er 37 timer ugentlig inkl. weekendarbejde (ca. hver 4-6. uge samt et antal helligdage) og er primært til vores gnaverafsnit.

AEM er universitetets serviceafdeling for alle forsøgsdyr og faciliteter til at udføre dyreforsøg. I AEM arbejder vi alle for at skabe de bedste rammer for avanceret forskning med brug af forsøgsdyr, på den for dyrene mest skånsomme måde. Især som dyrepasser er du kernen i at sikre de bedst mulige forhold for dyrene og en høj kvalitet af afdelingens service over for forskerne. AEM er en afdeling i konstant udvikling, da især antallet af forskere vi servicerer vokser og vi kan tilbyde dig et spændende job med faglige udfordringer.

AEM er en arbejdsplads med højt til loftet og gode muligheder for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og opgavefordelingen i dit team. Teamene arbejder med en høj grad af fleksibilitet i arbejdet og ”frihed under ansvar” og dine kollegaer er engagerede og ansvarsfulde. F.eks. er der flekstid i afdelingen og i teamet aftaler I indbyrdes jeres komme/gå-tider i løbet af ugen.

AEM er en attraktiv arbejdsplads med mange gode kollegaer. Vi har en høj team ånd og et godt sammenhold med sociale arrangementer samt kolleger, som prioriterer at hjælpe hinanden. Desuden er der mange i AEM der sætter pris på, at der er et stort potentiale for både faglig og personlig udvikling. Der er nemlig mulighed for at deltage i AEMs mange, spændende projekt- og udviklingsopgaver, ligesom der er gode muligheder for at deltage i relevante kurser samt kongresser og konferencer inden for brug af forsøgsdyr.


Dine hovedopgaver som dyrepasser i AEM vil være

  • Pasning af forsøgsdyr (I AEM har vi primært mus, men også rotter, grise, høns, frøer, marsvin, kaniner m.fl.)
  • Forsøgsdyrsteknisk assistance
  • Kontaktperson for en gruppe af forskere
  • Oprydning og rengøring på afsnittet
  • Administrative opgaver, optælling, rapportering mm.
  • Tæt samarbejde med forskere, dyrlæger, teknisk og administrativt personale m.fl.

Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer

  • Du er uddannet dyrepasser med speciale i forsøgsdyr - eller har anden relevant uddannelse og erfaring i forhold til bekendtgørelsen om dyreforsøg
  • Du har erfaring med forsøgsdyrarbejde
  • Du er serviceminded, viser initiativ og engagement
  • Du kan lide at samarbejde med mange forskellige personalegrupper
  • Du er energisk og ansvarsbevidst
  • Du taler og skriver engelsk og kommunikerer effektivt med både teknikere og forskere
  • Du har kendskab til IT (office-pakken) på brugerniveau
  • Hvis du har erfaring med at arbejde efter SOP er det et plus
  • Du må ikke have gnavere som kæledyr hjemme og ikke have allergi overfor de dyr AEM huser.

Yderligere oplysninger

Kontakt driftsleder Heidi Nordsted på 4011 2534 / hno@sund.ku.dk hvis du vil vide mere om stillingerne.


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og 3F København. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer.


Ansøgningsfrist

Send din ansøgning med cv og relevante eksamensbeviser via linket nedenfor. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 18. april 2021.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i medio/ultimo april.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Afdeling for Eksperimentel Medicin er en fælles serviceafdeling, der varetager universitetets og Rigshospitalets forsøgsdyr og yder forsøgsdyrfaglig assistance og rådgivning vedr. dyreeksperimentelt arbejde under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Rigshospitalet. Desuden forsker vi i dyrevelfærd og etik og har en omfattende kursusaktivitet, hvor vi uddanner forskere, studerende og teknisk personale inden for forsøgsdyrskundskab. Forsøgsdyrfaciliteterne ved Københavns Universitet er under fortsat udvikling – med satellitenheder på Frederiksberg, i ”Biocenter” bygningen, i August Krogh bygningen samt Rigshospitalets dyreenhed. Afdelingen omfatter i alt ca. 130 medarbejdere. Yderligere oplysninger om afdelingen kan findes på www.emed.ku.dk


Gem job
ellerDownload

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Frisk medarbejder søges til Dyrehandel

Poppi Zoo

Kastrup
Vi søger en frisk medarbejder . Du skal være meget mødestabil. Du skal være glad og smilende og være vand til kundebetjæning. Du skal kunne have mange bolde i luften. Du skal være uddannet dyrepasser eller have meget forstand på fisk og dyr. Er det ...
Indrykket:9. april 2021

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Frisk medarbejder søges til Dyrehandel

Poppi Zoo

Kastrup
Vi søger en frisk medarbejder . Du skal være meget mødestabil. Du skal være glad og smilende og være vand til kundebetjæning. Du skal kunne have mange bolde i luften. Du skal være uddannet dyrepasser eller have meget forstand på fisk og dyr. Er det ...
Indrykket:9. april 2021