Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tre engagerede socialfaglige medarbejdere til Døgnvagten

Døgnvagten søger tre socialfaglige medarbejdere på fuld tid og med skiftende vagter – dag, aften og nat.  
 
Vi har en medarbejder, der har fået andet job i vores hus, en der skal på barsel, og en der midlertidigt udlånes til en anden stilling i kommunen, derfor søger vi tre medarbejdere.
 
Vi mangler en fast medarbejder, og en fem-måneders vikar fra 1. april 2018 til 1. september 2018, og en barselsvikar fra medio maj 2018.  
 
Døgnvagten er Københavns Kommunes akutte rådgivningsinstitution, som hjælper borgere med ophold i Københavns Kommune med akutte sociale problemer uden for myndighedscentrenes åbningstid. Samtidig er Døgnvagten udøvende myndighed for Socialforvaltningen udenfor den almindelige åbningstid. Døgnvagten har åbent for personlige- og telefoniske henvendelser døgnet rundt, året rundt. 
   
Du vil komme til at indgå i vagtholdet, hvor der blandt andet løses følgende opgaver  
  • Deltagelse i retsrepræsentationen, dvs. være til stede under afhøringer af  børn og unge under 18 år, i dommervagten og ved fristforlængelser 
  • Hjælpe BBU-enhederne med opgaver uden for deres åbningstid, eks. ved at tage på hjemmebesøg i familier 
  • Yde ad hoc råd og vejledning – både til borgere der møder frem og over telefonen 
  • Agere på underretninger og akut opståede sociale problemer
Vi ønsker en ansøger, der 
  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller pædagog
  • har et positivt menneskesyn og erfaring i at arbejde med børn, unge og familier og gerne med erfaring fra andet akutarbejde 
  • har godt kendskab til at arbejde med den sociale lovgivning, som myndighed 
  • har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation 
  • er imødekommende, ansvarlig, og engageret ikke kun i ord, men også i handling og tilgang til de borgere og samarbejdspartnere, der henvender sig til Døgnvagten 
  • har evne og vilje til at manøvrere i kaos, med skarpt fokus på lovgivning og socialfaglighed 
  • har lyst og mod på det akutte myndighedsarbejde og har et bredt kendskab til den sociale lovgivning 
  • har kendskab til IT 
  • har gode kommunikationsevner og skrivefærdigheder 
  • har lyst til at arbejde i en organisation, hvor udvikling, fagligt engagement og kvalitet i arbejdet vægtes højt
Vi tilbyder 
  • En organisation med dygtige kollegaer og et godt arbejdsmiljø 
  • Et spændende arbejde med mange alsidige opgaver, hvor udvikling, inspiration og støtte sker i samarbejde med interne og eksterne kollegaer 
  • Deltage i udviklingen af Center for Forebyggelse og Rådgivning, herunder også at øve indflydelse på Døgnvagtens udvikling 
  • Et selvstændigt og udfordrende arbejde med udstrakt kompetence 
Løn - og ansættelsesvilkår  
Vil blive forhandlet med din faglige organisation i henhold til aftale om ny løn. Det er fuldtidsstillinger, med skiftende vagter. 
 
Mere information 
Der kan indhentes yderligere information om stillingerne ved at ringe til Døgnvagten på 3317 3333 og tale med en fra vagtholdet eller med souschef Karina Rohr Sørensen 
 
Hvis du vil vide mere om Døgnvagten henvises til Københavns kommunes hjemmeside. 
 
Københavns Kommune betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse at søge stillingen. 
 
Søg stillingerne via nedenstående link senest onsdag den 14. februar 2018 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 21. februar 2018.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her