Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tre pædagoger til sociale normeringer i Amager Klynge G

Jacob Holms Minde i Klynge G på Amager søger tre pædagoger til sociale normeringer 30 timer om ugen med ansættelse hurtigst muligt.
 
Klyngen består af otte enheder: En vuggestue, fem integrerede institutioner og to fritidsinstitutioner. Enhederne er beliggende i kvarteret omkring Holmbladsgade og Øresundsvej.
 
Flere af Klyngens institutioner tildeles årligt sociale normeringer. I Københavns Kommune tildeles sociale normeringer til de daginstitutioner og fritidsinstitutioner, som har flest af de mest udsatte børn. Sociale normeringer er en ekstra et-årig bevilling, der skal anvendes til ansættelse af mere pædagogisk personale, sådan at der er mulighed for et kvalitetsløft i de institutioner, der i en periode har en ekstra opgave i forhold til at understøtte udsatte børns chancelighed.  
 
Stillingerne er faste, hvilket vil sige, at man bliver ansat i klyngen, men med tjenestested i en af klyngens institutioner. Vi søger derfor medarbejdere, der er parate til at flytte sig efter opgaverne, ifald den institution, de er tilknyttet, ikke længere tildeles sociale normeringer.  
 
I klyngen har vi særlig fokus på sprog, trivsel, rum og læring samt arbejdsfællesskaber. For at give børnene de bedste muligheder for trivsel, læring og udvikling øver vi os på at i klyngen at arbejde struktureret med dokumentation og systematik.  
 
De aktuelle ansættelser er p.t. i Jacob Holms Minde 
Jacob Holms Minde er en integreret daginstitution normeret til 138 børn i alderen 0-6 år, og åbningstiden er kl. 6.00-17.15.  
Vi har seks vuggestuegrupper, en børnehavegruppe på Geislersgade samt en udflytterbørnehave. Hver morgen kl. 8.00 kører udflytterbørnehaven til Skovhytten ved Slangerup og er tilbage på Geislsersgade igen kl. 16.00.
På nuværende tidspunkt vil timerne ligge mellem kl. 9.00 og 15.00.  
 
Vi kan tilbyde en arbejdsplads i udvikling, og hvor forandring er en del af vores hverdag. Vi lægger vægt på trivsel for både børn og medarbejdere.
Vores arbejde tager udgangspunkt i at have anerkendende tilgang til hinanden. Vi tilstræber et højt fagligt niveau, hvor metode, struktur og organisering er værktøjer til at sætte den pædagogiske praksis i fokus. Vi er en del af Tidlig Indsats og arbejder med det pædagogiske udviklingsforløb KIDS – kvalitetsudvikling i daginstitutioner.
 
Vores forventninger til dig   
Du er en person med gåpåmod og kan bevare arbejdsglæde – også når vi har travlt. Du skal være aktivt deltagende i hverdagen samt møde dagens overraskelser åbent. Du skal tage medansvar for det gode arbejdsmiljø og den pædagogiske praksis, være mødestabil, fleksibel, interesseret i at lære, se positivt på hverdagen og synes, det er sjovt at gå på arbejde.  
 
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse snarest muligt.  
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst om Ny Løn.  
I tilfælde af ansættelse vil der blive indhentet børne- og straffeattest samt reference.   
 
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lisbet Fiil Larsen på 3254 9776 ml. kl. 10.00 og 14.00. 
 
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 20. februar 2018  
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 8.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her