Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tre uddannede pædagoger til Valby Vuggestue

Vi er en institution i udvikling, og vi vil gerne have dig med, hvis du hviler i dig selv og din faglighed, men samtidigt er åben for nye vinkler.
 
Vi søger tre pædagoger på 33-36 t/u. Stillingerne er med tiltrædelse hhv. den 1. marts, 1. april og 1. maj.  
 
Valby Vuggestue er normeret til i alt 96 børn, og de er fordelt på otte stuer. Institutionen er placeret i en ældre villa i to plan. Vi har en skøn stor legeplads med store træer, små bakker og god mulighed for fysisk udfoldelse.
 
Vi arbejder i teams (to stuer = ét team) og med åbne døre. Dette betyder, at børnene, en stor del af dagen, kan færdes frit på gangarealerne og kan besøge hinanden på tværs af teamet. Det stiller krav til, at de voksne forstår at være bevægelige og følge børnene i deres færden.  
 
Vores overordnede faglige fokus i 2018 er at få implementeret systematisk refleksion på stue- og teammøder. Derudover er vi midt i en proces, hvor vi ser på det stærke teamsamarbejde, hvilket bl.a. betyder, at vi laver aktivitetsskemaer og ugeplanlægning samlet i teamet. Vi arbejder bl.a. med SMTTE, praksisfortællinger og TOPI.  
 
Valby Vuggestue har åbent fra kl. 07.00-17.00 mandag-fredag, og det forventes, at potentielle ansøgere kan arbejde indenfor dette tidsrum og derudover kan deltage i ca. ét aftenmøde pr. måned i tidsrummet 17.00-20.00.  
 
Vi søger en pædagog, der  

  • brænder for arbejdet med børn fra 0-3 år  
  • kan planlægge og evaluere aktiviteter og reflektere over pædagogisk praksis  
  • har erfaring med SMTTE-modellen (en fordel, ikke et krav)  
  • kan arbejde selvstændigt, men også besidder gode samarbejdsevner  
  • har mod på at arbejde med IT, da vi bl.a. dokumenterer, tjekker ind og ud og kommunikerer med forældre og hinanden via vores intranet (KbhBarn)  
  • har et positivt og anerkendende menneskesyn  
  • har humor og let til latter  
  • har overblik og tager ansvar i en foranderlig hverdag  
  • evner at give og modtage konstruktiv kritik  
  • har erfaring med og forståelse for at arbejde med børns alsidige udvikling  
  • vægter forældresamarbejde højt  
  • er fleksibel og engageret i sit pædagogiske arbejde    
Vi kan tilbyde  
  • En velfungerende og attraktiv arbejdsplads i Valby, tæt på både bus og tog  
  • 96 skønne børn  
  • Stor indflydelse på den pædagogiske praksis  
  • Gode kollegaer, der både vægter faglig nysgerrighed og dét at grine sammen  
  • En kompetent personalegruppe med fokus på høj faglighed  
  • En institution, hvor vi gerne vil udvikle os og prøve nye tiltag af  
  • En institution, hvor vi ser forskellighed som en styrke  
Valby Vuggestue er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C (VVK C), en 0-10 års klynge, der dækker over området omkring Valby St. og Danshøj St.
 
Der vil i forbindelse med en eventuel ansættelse blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser samt børneattest og udvidet straffeattest.  
 
Yderligere information
Vi opfordrer kraftigt til, at interesserede ansøgere besøger institutionen. Besøg kan aftales med pædagogisk leder Annika Vind – via mail: BX4Q@BUF.KK.DK  
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Annika Vind på 2157 3793.   
 
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 18. februar 2018
Samtaler forventes afholdt fredag den 23. februar kl. 9.00-16.00. 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her