Trombakken søger en traineelærer

Trombakken søger en traineelærer


Uddan dig til lærer og få undervisningserfaring samtidig!


Trombakken, Snedsted skole, ønsker at ansætte en traineelærer til det kommende skoleår til fagene dansk, engelsk og håndværk/design. Vi er Thisted Kommunes skole- og fritidstilbud til børn og unge med autisme og ADHD.


Det er en stærk kombination!

I korte træk er det en uddannelse, hvor du læser til lærer tre dage om ugen og får SU for det. De to øvrige dage underviser du hos os og får løn for det. Efter fire år står du med en læreruddannelse og solid undervisningserfaring oveni.


Det er en betingelse for at blive ansat, at du bliver optaget på læreruddannelsen. Du kan læse mere om uddannelsen http://www.via.dk/uddannelser/paedagogik-og-laering/laerer/trainee-laerer.


På Trombakken indgår alle lærere og pædagoger i et tæt og professionelt teamsamarbejde, hvor udgangspunktet er elevens ressourcer og udviklingspotentialer. Eleverne trives med struktur, forudsigelighed og med voksne, der brænder for dem. Vi vægter trivsel, et godt læringsmiljø samt læring og udvikling for det enkelte barn.


Hverdagen kan være præget af udfordringer af forskellig karakter, så du skal brænde for vores målgruppe og se muligheder i at være en vigtig person i deres skolegang.


Vi søger

En person, som har en anerkendende pædagogisk tilgang, som også er robust og har fokus på udvikling og samarbejde. Er du holdspiller, idérig, bidragende og samskabende i fællesskabet er det et stort plus.


Det er en stor fordel at have kendskab til ADHD-området og Autismespektret, ligesom evnen til at være tydelig, skabe struktur og være omstillingsparat er et aktiv. Og så gør det heller ikke noget, at du har en vis portion humor. Du kommer tæt på en stor flok herlige børn og unge, engagerede forældre og entusiastiske og dygtige kolleger, hvor teamwork er nøgleordet!


Trombakken har i dag 65 elever og 26 ansatte. Dette med en elevfordeling med 29 elever i ADHD-huset og 36 elever i ASF-Huset.


For yderligere informationer og evt. personlig henvendelse kan du kontakte afdelingsleder Hans M. Therkildsen på 9917 3424 eller 5370 0225.


Løn og ansættelsesforhold

Efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Ansøgere må påregne at blive anmodet om samtykke til indhentelse af børneattest.


Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 9. marts 2018 og samtaler forventes afholdt den 14. marts 2018.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:17. januar 2018
Udløbsdato:13. marts 2018

EUC Nordvest søger historielærer til barselsvikariat

EUC NORDVEST Lerpyttervej 52

Historielærer til Thisted og Morsø Handelsgymnasium barselsvikariat Brænder du for historiefaget, vil du gerne dele rundhåndet ud af din viden, og kan du lide at arbejde med unge, lærelystne elever? Så er du måske lige netop dén, vi med lys og lygte...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:9. marts 2018

Campus 10 søger en trainee-lærer

THISTED KOMMUNE

Uddan dig til lærer og få undervisningserfaring samtidig! Campus 10 i Thisted ønsker at ansætte en trainee-lærer til kommende skoleår til fagene dansk og engelsk. Det er en stærk kombination! I korte træk er det en uddannelse, hvor du læser til lære...
Indrykket:12. februar 2018
Udløbsdato:9. marts 2018

Uddan dig til lærer samtidig med at du arbejder på Østre Skole!

ØSTRE SKOLE

Uddan dig til lærer samtidig med at du arbejder på Østre Skole! Vil du tage en læreruddannelse, samtidig med at du arbejder ca. 10 timer om ugen på Østre Skole? Så er du den trainee-lærer, vi søger! Du får en unik mulighed for at kombinere lærerstud...
Indrykket:12. februar 2018
Udløbsdato:26. februar 2018

Rotationsvikar lærer

Mou Skole

Aalborg
Lærer til rotationsvikariat Mou skoleMou skole søger en læreruddannet rotationsvikar. Stillingen er på 30 timer og er tidsbegrænset fra 26.02.-01.06.Som ansøger til dette job, skal du være berettiget til at blive ansat som rotationsvikar. Hvis du er...