Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Tysk fyrtårn TIL UDSKOLINGEN (og måske mellemtrinnet) søges til HORSENS BYSKOLE

Brænder du for tyskfaget, og kan du skabe motivation og forandring hos unge mennesker?
Vi søger en lærer, der med en anerkendende tilgang møder dagen med nysgerrighed og interesse. Du ser styrker og kompetencer i alle børn og er optaget af, hvordan det enkelte barn lærer bedst. Det motiverer dig at få unge mennesker til at føle sig hørt, set og forstået. Dit humør og evne til at samarbejde tværfagligt med andre er noget, du naturligt bringer med i dit arbejde.
Er du interesseret? Så læs mere om os herunder.

Stillingsbeskrivelse:
Lærer til Udskolingen på Horsens Byskole afd. Fussingsvej til fast stilling 37 timer ugentligt
 
Du skal have linjefag i tysk, derudover er vi nysgerrige på, hvad du ellers kan tilbyde af linjefag, men har du dansk, matematik, geografi eller håndværk og design vil det være en fordel.  Det vil ligeledes være en fordel, hvis du har erfaringer med udskolingen og har undervist udskolingselever før. Hvis du har erfaring med at føre elever til afgangsprøven, vil dette ydermere være et plus.

Du er engageret, tydelig og struktureret. Din undervisning vil primært være på 6. – 9. årgang.
Du bliver en del af et årgangs PLF.
 
Du skal:

  • være tilknyttet udskolingen
  • være med til at styrke elevernes faglighed og personlige mestring
  • have et særligt fokus på inkluderende læringsmiljøer
  • være en understøttende del af NEST inspireret tilgang
 
Af personlige og faglige kompetencer ser vi specielt på om du:
  • Har lyst til at gøre en forskel både fagligt og personligt
  • Brænder for de sproglige fag i udskolingen
  • Har styr på klasserumsledelse, målstyret læring & feedback
  • Er inkluderende og fokuserer på elevernes ressourcer
  • Er stærk individuelt såvel som i et PLF samarbejde
  • Er robust, udviklingsparat, fleksibel og proaktiv
  • Har et ressourceorienteret syn på en blandet elevgruppe.
  • Er praksisorienteret og struktureret
  • Kan indgå i en stor organisation og er klar til at videns dele og samarbejde på tværs af vores tre matrikler.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig så skynd dig at sende din ansøgning til os.

Evt. spørgsmål til stillingen rettes til afdelingsleder for udskolingen Mette Sønderskov på mail: mson@horsens.dk

På Horsens Byskole arbejder vi i professionelle læringsfællesskaber (PLF) og samarbejdet er omdrejningspunktet for børnenes læringsudbytte. Vi tænker og arbejder systemisk, og i vores daglige arbejde vil vi bl.a. bruge NEST tilgangen, og ex co-learning. Vi skal løfte vores elever fagligt set i dansk og matematik, og derfor ser vi personlig mestring som en forudsætning for hele elevens udvikling og læring. Vi ser det som en vigtig opgave at tilbyde attraktive tilbud til både de fagligt dygtige elever og til dem, der har brug for en ekstra støtte, så alle udnytter deres ressourcer og potentialer fuldt ud. Vi har forventninger til hinanden – til børnene/ de unge og deres forældre. Det handler om, at vi løfter i flok.

Horsens Byskole består af tre afdelinger med ca. 1100 elever og ca. 200 ansatte. Afdelingerne ligger på henholdsvis Lindvigsvej (0.-6. årgang), Kildegade (0.-6. årgang) og Fussingsvej (0.-9. årgang). Udskolingen for alle tre afdelinger er samlet på Fussingsvej.
Ud over den almene undervisning har vi også en fuld specialklasserække (0.-10. årgang) placeret på afd Lindvigsvej 0.-6.) & afd. Fussingsvej (7.-10.). Så du kan få rig mulighed for at prøve dig selv af hvis du med tiden har mod på nye udfordringer.
 
Vi mener at omgivelserne har stor betydning for indlæring, derfor vil du også opleve en moderne skole med interaktive tavler i alle klasser og et stort fokus på at bruge ny teknologi, så det også bliver naturlige arbejdsredskaber for vores børn.
 
Synes du stadig Horsens Byskole lyder som noget for dig? Så send os din motiverede ansøgning inden d. 17. januar 2021 kl. 24.00 Vi glæder os til at læse den! Vi forventer at afholde samtaler d. 20. januar 2021

Husk at vedhæfte eksamensbevis og andre relevante dokumenter.
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. For alle stillinger er der tiltrædelse hurtigst muligt.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.