Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udadvendt el-teknisk serviceleder

Udadvendt serviceleder med el-teknisk baggrund og en ”sælger” i maven til Intego i Holstebro

Vi søger en serviceleder til vores forholdsvis nye afdeling i Holstebro. Du skal være med til at sætte afdelingen på landkortet, og udvikle det store potentiale, afdelingen har sammen med kompetente og dedikerede kolleger.

Intego A/S søger en serviceleder til afdelingen i Holstebro, som er en del af Intego Midtjylland, der omfatter Holstebro, Herning og Kibæk med i alt 104 ansatte, heraf 9 dedikerede serviceledere. Afdelingen blev skabt for ca. 1,5 år siden, og du får derfor i høj grad mulighed for at præge din egen jobfunktion og hverdag, da afdelingen skal udvikles. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at være med til at skabe forretningen i Holstebro. Det betyder også, at meget af din tid kommer til at gå med at opsøge potentielle kunder. Du får en grundig introduktion og et tæt samarbejde med de nuværende serviceledere, og du skal servicere de allerede eksisterende kunder.

Du bliver en del af en innovativ og dynamisk virksomhed med en flad struktur, som åbner døren for mange selvstændige udfordringer. Vi går ind for løbende personlig og faglig udvikling af medarbejderne, og der lægges op til et landsdækkende tværfagligt samarbejde med dygtige kolleger.

Nye og gamle kunder

Du bliver en del af en velfungerende afdeling, hvor sparring, teamspirit og opbakning er en naturlig del af hverdagen. Du skal servicere nogle af de eksisterende kunder, men der er størst fokus på at skaffe nye. Den samlede afdeling i Midtjylland servicerer i dag både industri- og erhvervskunder. Teamet trækker på teknikerne fra en samlet pulje, hvilket gør bemandingen fleksibel og din hverdag nemmere.

Dit ansvar bliver på sigt at sikre høj kundetilfredshed samt optimal ledelse og drift af dine serviceopgaver og montører, når kundegrundlaget er der. Du får brug for din sunde fornuft, lederegenskaber og et godt købmandskab. Vi forventer, at du:

  • Sikrer effektiv drift, salg og kundepleje - herunder mersalg
  • Er en kompetent sparringspartner for montørerne og sikrer deres udvikling
  • Er handlingsorienteret og formår at uddelegere opgaver
  • Leder og koordinerer opgaver og projekter
  • Hvad leder vi efter?

    Vi søger en serviceleder der, med direkte reference til afdelingschefen for Midtjylland, kan bidrage til afdelingens fortsatte udvikling. Kundekontakten fylder meget i servicelederens hverdag hos os, og du skal derfor trives med at være deres primære kontaktperson. Du kommer sikkert med et solidt netværk fra branchen, som du kan trække på i stillingen. Du har lysten og evnerne til at arbejde med salg, ledelse og motivation, med tilfredse kunder og montører som resultat. For at løfte opgaven skal du have erfaring med:

  • At opbygge og vedligeholde gode relationer til kunder og montører
  • At agere proaktivt som sparringspartner for kunden
  • Kalkulation, administration og økonomistyring
  • Koordinering af serviceopgaver og sammensætning af det rette team
  • Projektledelse af mindre projekter
  • At arbejde i en servicekultur
  • Hvem er du?

    Du er åben af natur og trives derfor med en bred kontaktflade. Du er god til at stille målrettede spørgsmål, som kan afdække kundens behov og ønsker, så du kan præsentere ideer og løsninger, som kan skabe værdi hos kunden.

    Du er teknisk begavet og kan sparre med såvel kunder som montører. Du har desuden:

  • Erfaring fra en lignende stilling og branche
  • En baggrund som elektriker, industrielektriker eller elinstallatør
  • Nysgerrighed, når du taler med kunder, lytter efter nye ”åbninger” og er løsningsorienteret
  • Et solidt netværk og en passion for kundepleje
  • Virksomheden

    Intego A/S er en landsdækkende teknisk servicepartner med mere end 850 medarbejdere, der hjælper dansk industri og erhverv samt udbygger og fremtidssikrer infrastrukturen inden for el-teknik, mekanik og automation.

    Intego har 16 afdelinger rundt i landet og hovedkontor i Aalborg. Læs mere på

    Spørgsmål

    Da Guldbrandsen & Lythje ApS håndterer rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Partner Lise Guldbrandsen på mobil 2067 6757 eller Partner Dan Lythje på mobil 9384 8449. Vi forventer at holde samtaler i januar 2021, men søg stillingen allerede i dag.

    Søg stillingen via linket herunder og derefter via "Søg her" til højre i annoncen.


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.