Udadvendt IT-generalist med regnskabsforståelse

Har du drivet og engagementet til at bidrage til at videreudvikle Skatteforvaltningens metoder til kontrol af virksomheders regnskaber med dine stærke IT og formidlingskompetencer? Bliver du motiveret af at vidensdele og arbejde med tværgående opgaver i en stor offentlig virksomhed, hvor vi forventer, at du tør udfordre ”vi plejer”? Så er du måske vores nye kollega!   
 
Vejen til succes   
I Skatteforvaltningen løser vi vores kontrolopgaver i en projektorganisation, hvor hvert projekt har sit faglige fokus. Vi ønsker at blive mere datadrevne, herunder øge anvendelsen af it-værktøjer til kontrol af virksomhedernes regnskaber. Dine primære opgaver bliver at understøtte denne udvikling ved at undervise og yde support til dine kolleger i hele Skatteforvaltningen. 
 
Du kommer til at indgå i et team, der yder teknisk support til at eksportere, konvertere og analysere regnskabsdata fra de virksomheder, som er udvalgt til kontrol af, om angivelserne til Skatteforvaltningen er korrekte. Udover at yde support i forhold til konkrete projekter og kontrolsager er teamet med til at teste nye værktøjer og bidrage til udvikling af metoder, der kan optimere kontrolarbejdet. Det er derfor vigtigt, at du som person undrer dig, stiller spørgsmål og udfordrer de metoder, som vi benytter i dag.  
 
Vi underviser og vejleder ligeledes vores kolleger i skattecentrene i brugen af vores forskellige værktøjer, hvorfor du skal trives med at formidle informationer til både mindre og større grupper i samarbejde med de øvrige medlemmer af teamet.   
 
I teamet har vi internationale opgaver, hvilket betyder, at du kan komme til at deltage i seminarer både som deltager i EU-regi og som arrangør i Danmark. Det er derfor en fordel, at du har gode engelsk-sproglige kompetencer. 
 
Energisk it generalist med fokus på regnskabsdata   
Du har en videregående uddannelse inden for it, f.eks. cand.merc.dat, HA.it eller lignende. Du kan også have opbygget din ekspertise på anden vis. Hvis du har et stort drive og lyst til at lære, kan du også være nyuddannet.   
 
Du har regnskabsforståelse og viden om opbygningen af regnskabssystemer. Det vil være en fordel, hvis du har praktisk erfaring med forskellige bogføringssystemer, som f.eks. Navision eller SAP. Herudover skal du kunne overskue datastrukturen i komplekse systemer og være i stand til at eksportere og konvertere regnskabsdata, så dine kolleger kan gennemføre kontrollerne.  
 
Ligeledes vil det være en fordel, hvis du har kendskab til og kan udarbejde scripts og makroer til at automatisere processerne. Vi anvender værktøjerne ACL, Able2Extract og Excel til at understøtte kontrolarbejdet. Hvis du har kendskab til persondataret og informationssikkerhed er det yderligere en fordel. 
 
Som person udviser du professionel adfærd og forstår at formulere dig både skriftligt og mundtligt. Du er imødekommende og arbejder samarbejds- og forretningsorienteret. Da vi supporterer og underviser kolleger i hele landet, skal du have kørekort og må i mindre omfang forvente rejsedage.  
 
Om din nye enhed Mellemstore Virksomheder 7  
Mellemstore Virksomheder 7 er en enhed i fagområdet Erhverv, der bliver organisatorisk placeret i den kommende Skattestyrelse. Vi arbejder med sagsbehandling og kontrol i en projektorganisering, som dækker hele landet. Arbejdet sker ved hjælp af analyser, udvikling af metoder og forskellige former for kontrol. Ud over de 4 kolleger i dit team, får du 14 kolleger i enheden, som arbejder med andre opgaver.  
 
Du vil indgå i en stærk faglig enhed af gode kolleger med en humoristisk og uhøjtidelig omgangstone. Dagligdagen er præget af frihed under ansvar, og din hverdag vil være afvekslende og til tider med korte deadlines og med mange berøringsflader i og uden for Skatteforvaltningen. 
 
Vi tilbyder dig derudover en fleksibel hverdag, hvor du har stor mulighed for selv at planlægge dine opgaver og din arbejdsdag.  
 
Ansøgning og kontakt   
Send senest den 22. februar 2018 din ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse samt yderligere relevant materiale via linket ’søg stillingen’. 
 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Birgit Hviid på tlf. nr. 72 37 09 25.   
 
Vi forventer at afholde samtaler i uge 9. 
 
Dit arbejdssted bliver indtil videre: Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.  
 
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.    
 
Om Skattestyrelsen   
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.   
 
Skattestyrelsens kerneopgave bliver at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med ca. 3.300-3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk ;
 
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.   
 
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

Retsassistent og barselsvikarer - Retten i Aarhus

Retten i Aarhus

Aarhus
Retten i Aarhus søger en uddannet kontorfunktionær til en fast stilling og to barselsvikariater. Den faste stilling ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. april 2018. Barselsvikariaterne forventes at vare mindst 7 måneder og ønskes besat fra 1. j...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:23. februar 2018

Dygtig sagsbehandler til behandling af afgiftssager i den kommende Skattestyrelse, Århus

SKAT

Aarhus
Motiveres du af at arbejde med spændende og komplekse sager, hvor du skal træffe selvstændige beslutninger og har du gode kompetencer inden for sagsbehandling og afgifter, så håber vi på at høre fra dig. Afdelingen Afgifter er organisatorisk placere...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:22. februar 2018

Sagsbehandlere med interesse for momskontrol af international nethandel

SKAT

Aarhus
Vil du bidrage til at opretholde den danske velfærdsmodel ved hjælp af forskellige former for kontrol og medvirke til udvikling af metoder til at målrette indsatsen på både kort og lang sigt? Motiveres du af opgaver, hvor du med din faglige viden ka...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

Administrativ medarbejder søges til Aarhus BSS Studier, Aarhus Universitet (963034)

Aarhus BSS

Aarhus
Har du lyst til at være med til at binde de tværgående administrative opgaver sammen i Aarhus BSS Studier, så er dette job garanteret noget for dig. Aarhus BSS Studier Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en organisation i forandring. Studi...
Indrykket:14. februar 2018
Udløbsdato:5. marts 2018

Sagsbehandler inden for selskaber

SKAT

Aarhus
Er din faglighed i top, og kender du paragrafferne inden for selskaber, regnskab og SKAT? Og har du lyst til at blive en del af en myndighed, som sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund? Så ser vi frem til at høre fra dig! Opgaven ...