Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udadvendt, kontaktskabende og erfaren afdelingsleder

Vær med til at virkeliggøre et helt nyt bostedkoncept for voksne

Vi søger en udadvendt, kontaktskabende og erfaren afdelingsleder til at opstarte et nyt bosted efter SEL §107/108 i Midtsjælland – et af flere.

Vi ønsker at skabe et helt nyt og spændende bostedskoncept med høj socialfaglig kvalitet.
Bostedet skal give et individuelt tilpasset specialtilbud til borgere, som typisk ikke trives i de eksisterende botilbud. Målgruppen er borgere med nedsat psykisk funktionsevne, herunder mental retardering – med komplekse problemstillinger og/eller problemskabende adfærd.

Den overordnede idé er bl.a., at vi vil arbejde med helt små enheder og teams, som skal kunne give borgeren en følelse af kontrol, gode relationer, tryghed, respekt og omsorg samt muligheder for relevante og meningsfulde aktiviteter.

Opgaven som vores nye afdelingsleder vil i første omgang være at opstarte et helt nyt bosted ”helt fra bunden”, og du ansættes med andre ord som den første. Bostedet vil blive lokaliseret i Midtsjælland. På sigt er visionen, at vi vil etablere flere bosteder under samme koncept, og vi tiltænker dig en ledende rolle heri.

I opstartsfasen vil der naturligvis være et væld af forskellige opgaver, og hovedopgaverne vil være at
• Færdigudvikle konceptet i samarbejde med den øverste ledelse
• Klarlægge og beskrive fundamentet for den daglige drift af bostedet
• Rekruttere og ansætte de nødvendige medarbejdere
• Implementere arbejdsgange og processer samt værdier, metoder og tilgange
• Varetage en hensigtsmæssig ledelse af bostedet og sikre kvalitet i den pædagogiske indsats
• Sikre at tilbuddet drives inden for rammerne af Serviceloven, Kvalitetsmodellen samt de beskrevne rammer
• Sikre en god og tillidsfuld dialog med kommunerne samt tilsyn og andre instanser

En spændende opgave, som stiller krav til dig
Vi forventer, at du har en uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller tilsvarende. Vigtigst er dog, at du ”tænder på” opgaver, hvor du selv er med til at udvikle og implementere løsningerne.
Det er selvsagt en stor opgave, som stiller krav til dig. Måske også på områder, som endnu er delvist ukendte for dig – og det skal du trives i! Du får til gengæld en unik mulighed for at prøve dig selv af i en utroligt spændende – og vigtig – opgave, med store muligheder for at sætte dit præg på resultaterne.

Opgaven kræver et vist organisatorisk gén, og det vil være nødvendigt, at du har erfaring med personaleledelse inden for det socialpædagogiske område. På det personlige plan forventer vi,
at du
• Er kontaktskabende og trives i det udadvendte arbejde over for ”kunderne”/kommunerne
• Er en robust person med pondus, som fylder i landskabet på den gode måde – med anerkendelse og respekt
• Er kommunikativt stærk på alle niveauer, i såvel det skriftlige som det talte
• Er løsningsfokuseret, selvstændig og i stand til at tage beslutninger
• Kan trives med, at opgaverne bestemmer arbejdsrytme og –tid

Ring til os, hvis du vil vide mere
Ring evt. Direktør Asger Hvid på tlf. 2812 3012 eller Jan Thomsen fra Ramsdalgruppen, som bistår i rekrutteringen, tlf. 4040 7719. Hos Jan kan du rekvirere en uddybende beskrivelse af profilen for den nye leder. Hvis du er sikker på at dette er en opgave for dig, så send hurtigst muligt en kortfattet ansøgning og CV til ans@ramsdalgruppen.dk

 

Om os
Den Socialfaglige Organisation driver på privatejet basis en række
enheder og institutioner inden for socialområdet. Vi har flere nye tilbud på vej til forskellige målgrupper inden for det specialiserede
voksenområde.

Som vores nye afdelingsleder kommer du til at arbejde tæt sammen
med den øverste ledelse.

Ledelsen har en baggrund som hhv. socialrådgiver og socialpædagog
og en solid baggrund inden for det specialiserede voksenområde gennem lederroller i bl.a. den kommunale sektor. Vores mål er at tilbyde høj kvalitet i alt hvad vi gør, og visionen i dette nye botilbud for voksne er helt enkelt ”at være det mest efterspurgte tilbud hos
kommunerne, kendt for høj faglighed, tilpassede rammer og gode resultater.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.