Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udadvendt regnskabskonsulent til bogholderi- og regnskabsudarbejdelse

Brænder du for bogholderiets mange facetter? Trives du med at have flere bolde i luften samtidig og motiveres du af en alsidig hverdag med din egen kundeportefølje? Så er stilling som konsulent måske noget for dig.
 
I ECIT Services bliver du en del af en hurtigt voksende virksomhed, som med vores kompetente løsninger hjælper forskellige virksomheder og organisationer med deres regnskabsfunktion samt effektivisere deres løn- og økonomiske systemer samt processer.
 
En varieret hverdag med udfordrende opgaver
 
Du bliver en del af et regnskabsteam med mange erfarne medarbejdere, hvoraf nogle er controllere og resten er regnskabskonsulenter. Du får en selvstændig stilling med en dynamisk hverdag med forskelligartede opgaver, hvor du får ansvaret for din egen kundeportefølje, fordelt på mindre- og mellemstore virksomheder. Her hjælper du med hele eller dele af deres regnskabsfunktion. Du arbejder med udgangspunkt i vores kontor, men vil lejlighedsvis også være ude hos vores kunder i Storkøbenhavn.
 
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
 

  • Bogføring og afstemninger af finans-, debitor- og kreditormoduler
  • Kreditor- og debitorstyring
  • Afstemninger
  • Periodisering og hensættelser
  • Vedligeholdelse af anlægskartotek
  • Indberetninger til myndigheder og momsangivelser
  • Månedsafslutning og hjælp til udarbejdelse af årsregnskaber
 
Selvstændigt drive og engagement
 
Du er en udadvendt og selvkørende person, som tager naturligt ejerskab over dine arbejdsopgaver.  Du arbejder systematisk og detaljeorienteret, og som person er du hjælpsom og serviceminded samtidigt med at du er god til at fange kundernes behov.
 
Derudover forventer vi, at du:
 
  • har en relevant regnskabsuddannelse, gerne kombineret med et par års erfaring fra en lignende stilling i konsulent- eller revisorbranchen
  • er hjemmevant i de danske bogføringskrav og momsregler
  • har god systemforståelse og er aktiv bruger af Excel
  • er stabil og god til at overholde deadlines
  • har en selvstændig, struktureret og effektiv opgavetilgang
  • er forandringsvillig og teamplayer
  • behersker engelsk i skrift og tale
 
ECIT Services
 
ECIT Services er en del af ECIT koncernen med mere end 1400 medarbejdere på det nordiske marked, og i ECIT Services får du 75 erfarne og kompetente kollegaer som spænder fra administration (økonomi og regnskab) over konsulentvirksomhed til udvikling af vores kunders IT-systemer. Vi prioriterer et godt fællesskab og deling af viden samt lægger vægt på at hjælpe og sparre med hinanden, så vi sammen sikrer udviklingen af de mest kompetente og effektive løsninger for fremtidens økonomifunktioner.
 
Ansættelsesvilkår
 
Der er tale om en fuldtidsstilling med mulighed for fleksible mødetider. Vi tilbyder en konkurrencedygtig ansættelsespakke med tiltrædelse efter aftale og arbejdsstedet er vores nye kontor i Herlev. 
 
Ansøgning og kontakt
 
Send venligst din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket, men hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsansvarlig Henrik Bruun på hbr@ecitservices.dk . Bemærk i den forbindelse at vi ikke modtager ansøgninger via vores mailadresse.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.