Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udadvendte og servicemindede tjenere søges til italiensk restaurantkoncept i Næstved og Karrebæksminde

Beskrivelse

 

I samarbejde med de øvrige tjenere har du ansvaret for, at give gæsterne en uforglemmelig restaurant-oplevelse. Du bliver restaurantens ansigt ud ad til og kommer til at arbejde tæt sammen med både tjenere, kokke, køkkenchef og restaurantchef. Du skal være med til at skabe en restaurant, hvor lokale har lyst til at spise og hvor et stigende antal gæster taler om restauranten som et af de bedste spisesteder i byen.

Udover at levere en eminent service, skal du også bidrage med rengøring af restauranten.

 

Da restauranterne i kæden oplever variation i antallet af gæster, skal du indgå i et team af tjenere som arbejder skiftevis på alle restauranterne.

 

Arbejdstider

 

Der er tale om en deltidsansættelse på ca. 15 timer om ugen med opstart hurtigst muligt. Arbejdstiderne er i tidsrummet mandag-søndag kl. 12.00-22.00. Der udarbejdes en vagtplan for 1 uge af gangen.

 

Om virksomheden

 

Restauranterne Italia i Næstved C og Brohjørnet i Karrebæksminde, er en familieejet kæde af italienske restauranter. I mere end 30 år har ejeren, med sin italienske oprindelse, stolt kræset om specialiteterne i sit køkken og han arbejder stadig tæt sammen med kokkene på de enkelte restauranter, om konstant at udvikle smagfulde retter. Virksomheden beskæftiger omkring 15 medarbejdere – heriblandt kokke og tjenere. Tempoet er højt og der efterstræbes høj kvalitet og service.

 

Om dig

 

Erfaring fra faget er et krav, mens uddannelse er mindre relevant. Det vigtigste er, at du er udadvendt og smilende og har et højt serviceniveau. Du har en god udstråling og dit humør smitter. Du motiveres af at arbejde i et højt arbejdstempo og arbejder effektivt og målrettet. Du trives med praktiske opgaver og på stille dage er du ikke bange for at gå til hånde. Du arbejder struktureret og med et højt serviceniveau, sætter du en ære i at gøre et godt stykke arbejde. Du er hjælpsom og god til at omgås forskellige slags mennesker, og i pressede situationer holder du hovedet koldt og tager tingene med et smil.

 

Sprog

 

Det er et krav at du taler og forstår dansk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.