Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udbudsjuridisk medarbejder

Brænder du for at arbejde med udbudsret herunder udbudsprocesser og har du lyst til at sætte dit præg på Aalborg Kommunes udbud, så er du måske vores nye kollega.
 
Aalborg Kommune har pr. 1. januar 2018 omorganiseret indkøbsområdet og i den forbindelse er der lagt op til en mere strategisk tilgang til udbudsområdet. Med den øgede fokus på den udbudsjuridiske rådgivning og processtøtte til både egen og de øvrige forvaltninger, er der behov for yderligere ressourcer på området.

Om os
Vi er i dag 9 medarbejdere, der med energi, humor og høj faglighed brænder for udbuds- og indkøbsområdet. AK Indkøb er sammen med IT-Centret og Løn, Personale & HR en del af Koncernservice, der har til hovedformål at levere fællesadministrativ service og løsninger i tæt dialog med forvaltningerne, herunder bidrage til løbende optimering og effektivisering af de interne, administrative processer. Koncernservice er organisatorisk placeret i Borgmesterens Forvaltning
Vi gennemfører egne udbud, udbud gennem SKI samt yder rådgivning i forbindelse med udbud, der gennemføres i de øvrige forvaltninger. Derudover varetager vi en række andre opgaver som kontraktstyring, administration af kommunens ehandelssystem med mere.

Om jobbet
Udbudsopgaverne er meget forskelligartet, hvor der er følgende hovedopgaver:

  • Udbudsjuridisk støtte til alle forvaltninger bl.a. gennem åben dialog og godt samarbejde
  • Processtøtte til alle forvaltninger
  • I samarbejde med Udbudskoordinatoren igangsætte og deltage i udviklingsprojekter på udbudsområdet
  • Gennemfører egne udbud
Du vil komme til at referere til Indkøbschefen.

Om dig
Vi forventer, at du
  • Har en relevant uddannelse fx cand. merc. (jur.), cand. jur., eller lign.
  • Har minimum et par års erfaring fra en lignende/tilsvarende stilling.
  • Evner at være faglig sparringspartner for både kollegaer og ledelse
  • Kan arbejde struktureret i en travl hverdag
  • Navigere sikkert i de gældende udbudsregler både inden for varekøb og tjenesteydelser.
  • Har lyst til at tilegne dig ny viden på området
  • Har humor og trives i et uhøjtideligt miljø
Som person befinder du dig godt som selvstændig projektleder, hvor målet er at kombinere faglige behov med det udbudsjuridiske regelsæt. Du vil få kompetente og samarbejdsvillige kollegaer – og sammen arbejdes der på, at levere de bedste løsninger til forvaltningerne og kommunen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter den gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der er mulighed for at forhandle individuel løn på baggrund af kvalifikationer.

Vil du vide mere:
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Henvendelse kan rettes til Indkøbschef Jan V. Nielsen på 2520 4574 og mail jan.v@aalborg.dk eller Udbudskoordinator Hanne K. Hansen 2520 4569 og mail hanne.hansen@aalborg.dk

Det praktiske
Ansøgningsfrist er 26. april 2018
Samtaler forventes afholdt 7. maj 2018
Der er tale om fast stilling på fuldtid. Tiltrædelse snarest muligt. Arbejdssted: Rantzausgade 4, 2 sal 9000 Aalborg

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her