Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udbudskonsulent til Strategi- og Udbud Sønderborg Kommune

Stillingen som udbudskonsulent i Digitalisering og Udbud byder på en spændende hverdag med udfordrende opgaver, hvor du har god mulighed for indflydelse på dine opgaver. Du kommer til at samarbejde med dygtige kollegaer, som har en uformel omgangstone. Vi arbejder LEAN-orienteret i overensstemmelse med Sønderborg Kommunes overordnede principper.

Stillingen er forankret i Digitalisering og Udbud med 10 medarbejdere. Du bliver en del af udbudsteamet der består af en contract manager, en e-handelsassistent og to øvrige udbudskonsulenter.

Jobbet

 Som udbudskonsulent skal du udarbejde og gennemføre udbud/EU-udbud, samt varetage den efterfølgende kontraktstyring inden for flere forskellige udbudsområder. Udbudsområderne kan både blive udbudt via vores indkøbsfællesskab KomUdbud, egne udbud samt via SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice).

Dine opgaver vil være:

  • Være projektleder for Sønderborg Kommunes egne udbud samt for udbud der gennemføres i KomUdbud
  • Tilrettelægge og gennemføre tilbudsindhentninger
  • Foretage tilslutninger til SKI-aftaler
  • Sikre dialogen med leverandørerne gennem markedsanalyse
  • Implementere og markedsføre indkøbsaftaler internt i kommunen
  • Løbende opfølgning på kontrakter
  • Bidrage til fortsat udvikling af udbuds- og kontraktstyringsopgaver

Vi arbejder fokuseret med direktionens strategiske indsatsområde om forankring af kontraktstyring bredt i organisationen. Dette arbejde vil også fremadrettet være forankret i udbudsteamet. 

Din profil

Den ideelle kandidat er stærk indkøbsfaglig og har erfaring fra en offentlig indkøbsenhed. Du har blandt andet erfaring med gennemførelse af udbud, herunder et godt kendskab til gældende udbudslovgivning og/eller relevant samfundsvidenskabelig uddannelse eller anden erfaringsmæssig baggrund. Du kan også være nyuddannet med en stærk interesse for offentlige indkøb.

Der er tale om en stilling med en bred kontaktflade både internt og eksternt, det forventes derfor, at du er god til at kommunikere og i stand til at gøre din indflydelse gældende overfor forskellige faggrupper. Du skal kunne agere professionelt og pragmatisk i forhold til udbudsfunktionens mange interessenter.

Du har stærke samarbejdsevner og kan begå dig i en politisk styret organisation. Du påtager dig naturligt projektlederrollen og arbejder metodisk, så du også bevarer overblikket i pressede situationer op til deadlines.

Som person er du holdspiller, har en positiv indstilling til verden omkring dig, ligesom du aktivt skal have lyst til at løse vores opgaver i fællesskab på tværs af teams og fagligheder.

Ansættelsesvilkår

Du kan tiltræde snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og regler om Ny løn.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder for Digitalisering og Udbud, Jannie Mathilde Markussen (2790 7416 eller jamr@sonderborg.dk), hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist

Vi glæder os til at modtage din ansøgning elektronisk senest den 20. oktober 2020.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. oktober 2020.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.