Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udbudskonsulenter til Fællesindkøb Midt

Medlemskommunerne i Fællesindkøb Midt har stærke klimaambitioner. Fælles for mange af de indsatser, der skal realisere ambitionerne, er, at de forudsætter understøttende aftaler. Derfor søger vi to udbudskonsulenter, der skal forstærke vores evne til at bidrage med at gøre ambitionerne til virkelighed. Heri ligger også det løbende arbejde med at vedligeholde, udbygge og "begrønne" det eksisterende aftalekatalog med mere end 120 aftaler.  

Allerforrest i opgavekøen står mere end 10 "ubemandede" udbud til implementering af klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi i Horsens Kommune. I halen heraf er etablering af den fysiske infrastruktur til indfasning af eldrevne køretøjer i medlemskommunerne. Plus meget mere, som vi endnu ikke kender hverken indhold eller omfang af.

Du bliver en del af et udbudsteam, der med disse to nyansættelser, kommer til at består af fem konsulenter. Udbudsopgaverne er både forskelligartede, planlagte og uforudsigelige. Det er vigtigt, at du hurtigt kan yde et selvstændigt bidrag til og i teamet. Og trives i en hverdag, hvor foranderlighed er et af vilkårene.

Din formelle vej ind i udbudsverdenen er ikke så afgørende. Afgørende er det dog, at du har et godt greb om den udbudsjuridiske faglighed, - udbudsjuridisk nørderi er velkomment - , og at du har blik for at se muligheder, når juraen skal understøtte og regulere de konkrete udbudsprojekter. Ideelt har du tilmeld erfaring med at gennemføre udbud inden for forvaltningsområdet Teknik og Miljø. Du kan se dig selv i en udvidet konsulentrolle, hvor du har ansvaret for at udarbejde det substantielle indhold i alle dele af udbudsmaterialet, når det er nødvendigt.

Som person er du karakteristeret ved at :
- samarbejde godt med alle typer af fagligheder og personligheder.
- have en god situationsfornemmelse, og derved ved, hvornår du kan prikke til en samarbejdspartner, og hvornår du skal lytte og tage ind.
- arbejde selvstændigt og struktureret med respekt for deadlines.
- have let til smil og grin.

Du tilbydes en hverdag, hvor du allerede fra første dag får ansvaret for at løse egne opgaver - naturligvis i samarbejde med fagpersoner fra de respektive fagområder og med mulighed for sparring fra dine kollegaer. Du er aldrig ikke alene hjemme i opgaveløsningen. Tonen er uhøjtidelig og den sociale sammenhængskraft i kollegaskabet højt prioriteret.

Foruden udbudsteamet består Fællesindkøb Midt af et indkøbsteam med 4 kollegaer. Indkøbsteamet er ansvarlig for den daglige kontakt med brugerne, at implementere aftaler, følge op på deres anvendelse samt drifte og udvikle e-handelsplatformen.

Ansættelsesvilkår
Begge stillinger er til besættelse pr. 1. juni 2021.  Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn efter overenskomst - med mulighed for indplacering som specialkonsulent.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at vide mere om Fællesindkøb Midt, kan du besøge www.fikm.dk.

Har du specifikke spørgsmål til stillingerne, er du naturligvis velkommen til at kontakte Udbuds- og Indkøbschef Jesper Langkjær på 30 56 38 73 // jl@fikm.dk

Send din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din kortfattede ansøgning med relevante bilag. Du sender din ansøgning via knappen "Send ansøgning", som du finder nederst.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er fredag den 9. april 2021. Første samtalerunde afholdes mandag den 19. og tirsdag den 20. april. En evt. anden samtalerunde afholdes mandag den 26. april.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.