Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannede lærere ved Svartingedal Skole

Har du lyst til at være vores nye kollega og undervise på en skole, som er i spændende udvikling?
Skolen har øget tilgang af elever, og vi er ved at opbygge en overbygning. Derfor søger vi 4 lærere til faste fuldtidsstillinger til det kommende skoleår, gerne med linjefag i fysik, tysk, dansk og HDS, men andre linjefag er også interessante. Det er en fordel, hvis du har erfaring med udskolingen.

Vi ser med særlig interesse på ansøgere med nogle af følgende fag til følgende klassetrin:

Tysk (5. – 8. klasse)
Fysisk (7. og 8. klasse)
HDS valgfag (7. og 8. klasse)
Dansk (7. klasse)
Biologi (7. og 8. klasse)
Musik (1. – 4. klasse)
Samfundsfag (8. klasse)
Matematik - gerne uddannet matematikvejleder
Kristendomskundskab (generelt)
N/T (generelt)
Idræt (generelt)

Andre fag har også interesse, vigtigt er det dog, at man skal kunne se sig selv arbejde primært i gruppen 0. – 4- klasse eller i gruppen 5. – 8. klasse. 

Svartingedal Skole
Svartingedal Skole er en lille og tryg et-sporet skole med ca. 200 elever fordelt på 0. – 7. Vores udskoling opbygges i løbet af 3 år. I næste skoleår får vi derfor en 8. klasse og fra skoleåret 2022/23 har vi også en 9. klasse og dermed en fuld udskoling.
Skolen er præget af dygtige og engagerede medarbejdere, som sammen med en opbakkende skolebestyrelse og forældregruppe, er med til at skabe et godt sted at lære samt et godt sted at være for både børn og voksne. Svartingedal Skole har fokus på grøn profil, trivsel, tryghed og faglighed i tæt samarbejde med hele lokalsamfundet.

Skolen er inde i en rivende udvikling og har det seneste år oplevet en øget tilgang af elever.

Hos os er der ikke langt fra idé til handling.

Skolen har fokus på udelæring og har bl.a. skov- og udeskole i indskolingen. Vi har dansebånd to gange om ugen og valghold for alle klassetrin.

Vi har en dygtig personalegruppe, hvor vi i dagligdagen hjælper hinanden, og hvor der er plads, rum og meget humor.

Brænder du for, og har du lyst til at:

  • Undervise og gøre en forskel for børn også børn med særlige udfordringer og behov?
  • Være robust og tydelig i samspil med børnene
  • Være en del af en skole i rivende udvikling
  • Være en del af og bidrage til at tænke læring og undervisning i dit team?

Og er du:
Læreruddannet, og har du linjefag i fysik, HDS, dansk og tysk, er det en stor fordel, gerne med erfaring fra udskolingen.
Vi mangler dog lærere til en bred vifte af fag.
En lærer med gode evner for samarbejde omkring elever, med forældre, kollegaer og ledelse
Inkluderende har en anerkendende tilgang til andre mennesker og kan favne mange forskellige børn
Teamplayer og byder ind i forhold til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i dit team
Ikke bange for at afprøve nye ting, lære af fejl, evaluere og reflektere med team og ledelse for at udvikle ny praksis

Vi tilbyder:
En lille tryg skole med skønne børn, positive og tilfredse forældre og fagligt dygtige medarbejdere.

Et fantastisk arbejdsmiljø, god stemning, meget humor, sammenhold, dans og meget andet. Der er en fleksibel ledelse og ikke langt fra idé til handling.

Læringsmiljøer:
I august 2019 fik vi nye inkluderende læringsmiljøer på skolen. Vores kælder har været under ombygning og renovering. Der er bl.a. nye arenaer og et helt nyt science-område. Vores skolegård og indskolingsgang er blevet udsmykket af to af Danmarks dygtigste graffitimalere, og eleverne har været inddraget i hele processen.

Vi samarbejder med en lokal kunstner, som, i samspil med eleverne, udsmykker skolen indenfor.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.

Ansættelsen er pr. 01-08-2021 eller snarest herefter.

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 11-04-2021. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Helle Krakau Holm på 56923309 eller Jonas Torp-Wedell-Gundersen på 56923303 eller 61264687.

Bornholms Regionskommune
Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.