Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelsesansvarlig overlæge

Brænder du for uddannelse af fremtidens dygtige speciallæger. Kunne du tænke dig, at arbejde i en afdeling, hvor uddannelse er højt prioriteret, og er du speciallæge i lungemedicin, medicinsk gastroentrologi eller infektionmedicin så har vi jobbet til dig!

Medicin 1 i Slagelse har specialerne lungemedicin, medicinsk gatroenterologi og reumatologi, og varetager uddannelsesforløb for såvel KBU stillinger, introduktionsstillinger og hoved uddannelsesforløb indenfor vores egne specialer, samt almen medicin, onkologi og geriatri.

Uddannelse ser vi som en af vores kerneopgaver, og prioriterer det højt – både for den enkelte uddannelsessøgende men også for fremtidens patienter.

Vi forsøger at have et godt, dynamisk uddannelsesmiljø med stor fokus på struktur og supervision.

Opgaven for dig vil være, at videreudvikle det strategiske fokus på uddannelse, og vedholdende sørge for at uddannelsesmiljøet er godt, samt sikre de bedste uddannelsesforløb for vores uddannelseslæger, så de føler sig klædt godt på når de slutter deres forløb på vores afdeling.

Du skal varetage afdelingens uddannelsesopgaver, og må desuden gerne have erfaring indenfor klinisk vejledning, formidling, administration og ledelse. Du vil indgå i sygehusets forum for uddannelsesansvarlige overlæger.

Afhængig af dit grundspeciale varetager du opgaver indenfor enten lungemedicin eller gastroenterologi. Er du infektionsmediciner har vi ikke noget selvstændigt afsnit, men du vil indgå i afdelingens team af læger.

Vi forventer at

  • Du brænder for uddannelse

  • Du er god til at lære fra dig

  • Du prioriterer gode uddannelsesforløb

  • Du er fagligt velfunderet og sætter kvalitet højt

  • Du arbejder for optimale patientforløb

  • Du ser dig selv som en udpræget temadeltager på tværs af specialer og faggrupper

  • Du mestrer dialogen med patienter, samarbejdspartnere og kolleger

  • Du er fleksibel og beslutningsdygtig

  • Du har gode kommunikationsevner

  • Du er speciallæge i intern medicin: lungemedicin eller gastroenterologi og med bred klinisk erfaring

Om Lungemedicinsk afsnit Slagelse

Lungemedicinsk afsnit i Slagelse har et sengeafsnit med 24 senge

Afsnittet er en del af akutsygehuset, og varetager de akut svært syge lungepatienter bl.a. med NIV behandling i afsnittet. Afdelingen har lungeambulatorium hvor der arbejdes med patienter på hovedfunktionsniveau.

Ambulatoriet i Slagelse arbejder på at få opbygget bronkoskopifunktion indenfor den nærmeste fremtid.

Om Gastroenterologisk afsnit Slagelse

Gastroenterolgoisk afsnit i Slagelse har et sengeafsnit med 20 senge samt et daghospital med 4 senge.

Afsnittet er en del af Akutsygehuset, og varetager alt indenfor fagområdet på hovedfunktionsniveau.

Ambulatoriet har udover daghospital en stor ambulant aktivitet, og speciallægerne deltager i endoskopifunktionen.

Lægerne i Medicin 1 på tværs af specialer arbejder tæt sammen, og varetager sammen med Medicin 2 (kardiologi og endokrinologi) den medicinske bagvagtsfunktion.

Medicin 1

Medicin 1, (lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi) lægger vægt på høj faglig ekspertise, initiativ, lyst til tværfagligt samarbejde, uddannelse af kommende kolleger, loyalitet og vilje til at uddelegere ansvar. Endvidere vægtes evnen til socialt at indgå i afdelingens lægeteam meget højt.
Vi forventer, at du mestrer dialogen med brugere, samarbejdspartnere og kolleger.
Vi lægger vægt på, at du har evner samt interesse for at arbejde for Region Sjællands mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til de nye strategiske interesseområder.
Afdelingen kan tilbyde et ligeværdigt samarbejde med gode muligheder for faglige kontakter, såvel nationalt som internationalt i form af møder og kurser

Ansøgning

Bedømmelserne vedrørende overlægestillinger er decentraliserede. Region Sjælland anvender en vurdering af de syv kompetencer (medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel) i den faglige bedømmelse.

Du bedes som ansøger, med bedst mulig dokumentation, forholde dig konkret til de syv kompetencer.

Ansøgningsfrist; 22.10.20

Vagtform.

Som overlæge i Medicin 1 Slagelse indgår man i vagt på tjenestested, og har vagt indenfor intern medicinske specialer.

Nærmere omkring vagtordning aftales ved ansættelse eller efter aftale med afdelingsledelsen og vagtplanlæggere på afdelingen.

Ansættelsen vil ske efter gældende overenskomst for overlæger

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere om stillingen og de muligheder, som ligger i jobbet, så kontakt en af vores Ledende overlæge Lene Marie Isaksen på 93 56 64 10

Samtaler til denne stilling vil blive afholdt 26.10.20

Læs mere her om dine karrieremuligheder inden for netop dit speciale og hør, hvorfor andre af dine kollegaer allerede har valgt Region Sjælland på Det Gode Lægeliv

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.