Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelseskonsulent til Præhospitalt Center, Slagelse




Er du sundhedsfagligt uddannet og er koordinering og planlægning af uddannelse noget du brænder for, så er det dig vi mangler…..

Vil du sammen med dygtige og kompetente kolleger være med til at gøre en forskel, så er du måske Præhospitalt Centers kommende medarbejder.

Din nye arbejdsplads
Præhospitalt Center er et selvstændig virksomhedsområde i Region Sjælland, som er sat i verden for at udføre professionel præhospital kvalitet indenfor akutberedskabet, befordring og uddannelse, i et innovativt og anerkendende perspektiv, med borgeren i centrum.

Virksomheden indeholder tre områder; to store driftsområder som består af AMK-Vagtcentralen og Befordringsservice og som det tredje er sekretariaterne, hvortil denne stilling er tilknyttet. Sekretariaterne, som er understøttende, sørger for at bistå Præhospitalt Center med viden, administration og dataproduktion, med afsæt i nødvendige specialiserede kompetencer. Ledelsen i centeret består af præhospital direktør, præhospital lægelig chef, fire sektionsledere og en funktionsleder. En meget flad organisationsstruktur, med det ønske at bemyndige medarbejdere – og en forventning om – at medarbejdere tager ansvar for en lang række beslutninger i det daglige arbejde.

Den præhospitale direktør sidder i Region Sjællands koncernledelse og centeret har et selvstændigt budget på ca. 677 millioner kroner.

Arbejdsopgaverne

Overordnet bliver du planlægger og koordinator for det samlede uddannelsesområde (ambulanceredderne, AMK-lægerne og de sundhedsfaglige visitatorer) i Præhospitalt Center, herunder

  • Planlægning og koordinering af ambulanceredderuddannelserne og vedligeholdelse af disse, i tæt samarbejde med skolerne, Falck (leverandøren) og sygehusene (praktikperioder)
  • Evaluering af uddannelserne og opfølgende tiltag
  • Tilsyn med uddannelserne (myndighedsopgaven)
  • Planlægning af temadage

  • Herudover vil du skulle støtte den præhospitale lægelige chef i opgaver, som udarbejdelse og vedligeholdelse af sundhedsfaglige retningslinjer og medicinretningslinjer, samt deltage i møder inden for områderne.

    Vi forventer at du
  • Er sundhedsfagligt uddannet med relevante organisatoriske og/eller administrative supplerende uddannelser
  • Har erfaringer med planlægning og koordinering
  • Har en veludviklet evne til at kunne samarbejde på tværs af mange faggrupper
  • Kan fastholde et mål – og nå frem til det
  • Er løsningsorienteret
  • Har en positiv tilgang til vanskelige udfordringer

  • Vi tilbyder
    Faglige udfordringer samt stor grad af selvstændighed – og sparring med gode, rutinerede kollegaer. Vi vil sikre, at du kan bidrage til udviklingen af området, og at du bliver klædt ordentligt på, til at varetage denne funktion.

    En alsidig hverdag med en stor kontaktflade og mange forskelligartede opgaver, fra drift til planlægning og udvikling samt mødedeltagelse.
    Et arbejdsmiljø præget af godt humør, stor hjælpsomhed og en uformel og afslappet omgangstone.

    En bred og stærk tværfaglighed på virksomhedsniveau, på en arbejdsplads hvor udvikling og forandring altid vil være et vilkår.

    Med udgangspunkt i ”One Call Does It All”, arbejder alle i Præhospitalt Center på at yde efter vores grundværdier: Anerkendelse, Professionalisme, Engagement og Handlekraft.

    Arbejdsstedet er Præhospitalt Center, Fælledvej 1, 4200 Slagelse. Politisk er det besluttet, at Præhospitalt Center skal flytte til Næstved, hvilket forventes at ske ultimo 2019.

    Yderligere information
    Løn efter gældende overenskomst og ansættelse sker på fuld tid. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer derfor alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge.

    Ansøgere skal kunne dokumentere relevant uddannelse og erfaring.

    For yderligere information er du velkommen til at kontakte Præhospitalt Centers lægelige chef Ole Mazur Hendriksen, olmh@regionsjaelland.dk

    Upload din motiverede ansøgning, cv, uddannelsesbevis og/eller autorisation (om du måtte have det) samt relevante bilag.

    Ansættelsesstart 01.04.18 eller efter aftale.

    Kontakt Ole Mazur Hendriksen, præhospital lægelig chef, hvis du har spørgsmål; olmh@regionsjaelland.dk

    Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning.

    Ansøgningsfrist 29.01.18

    Samtaler i uge 6

    Om Region Sjælland
    Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 18 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på http://www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.


    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her