Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelseskonsulent til Sekretariat for Ledelse og Kommunikation på CBS

Brænder du for at gøre en forskel, og kan du bidrage til, at CBS øger kvaliteten og den samfundsmæssige relevans af sine uddannelser, så læs gerne med her. Vi er et nyoprettet Sekretariat for Ledelse og Kommunikation og på jagt efter en kollega, der har lyst til at være med på holdet. Som stabsfunktion for CBS’ ledelsesteam er sekretariatets primære opgave at understøtte ledelsesteamet i dets daglige arbejde, med alt hvad det indebærer af koordinering, rådgivning og kommunikation.

Ud over rektor, universitetsdirektør og inden længe også en prorektor, består ledelsesteamet af en uddannelsesdekan og en forskningsdekan. Med mere end 20.000 studerende og næsten 100 uddannelser er der konstant bolde i luften på uddannelsesområdet. Vi leder derfor efter en sikker hånd, der kan gribe og kaste, og som ved, at det kræver både samspil og nogen, der løber stærkt, når boldene skal sikkert i mål.

Om dine opgaver

Som vores nye kollega får du ansvaret for koordinering af opgaver på uddannelsesdekanens område. Det gælder fx intern koordinering med studieledere og med enheder inden for uddannelsesområdet, ligesom en del af ministeriekontakten på uddannelsesområdet vil foregår fra dit skrivebord.

CBS har netop vedtaget ny strategi, du vil derfor også få en central rolle i koordineringen af strategiske initiativer på uddannelsesområdet. Du bliver med andre ord sekretariatets uddannelsesspecialist. Det betyder også, at du får en vigtig opgave i forhold til videndeling og kommunikation på tværs af CBS og for løbende rådgivning af ledelsesteamet på det uddannelsespolitiske område.

Da sekretariatet er nyoprettet får du rig mulighed for selv at præge opgaverne, ligesom vi forventer, at du har lyst til at bidrage til udviklingen af sekretariatets arbejde og arbejdsform. Afhængig af de erfaringer, kompetencer og interesser, du kommer med, har du fx mulighed for at bidrage til sekretariatets arbejde med porteføljeledelse, omverdensrelationer, strategikommunikation og internationale akkrediteringer og rankings.

Om dig

Vi forestiller os, at du allerede kender et universitet godt inde fra, og vi ser gerne, at du kan sætte flueben ved det meste herunder:

  • Har minimum 5 års dokumenteret erfaring med administration og sekretariatsarbejde
  • Har godt kendskab til regler og lovgivning på uddannelsesområdet
  • Har sans for detaljen men også kan afgøre, hvornår godt nok er ok
  • Har stærke analytiske evner, rådgiverens ’kølige’ overblik og leder naturligt opad
  • Har lyst til holdet men også holder af at løbe selv, når opgaven kræver det
  • Har kommunikatørens strategiske forståelse og er velskrivende på dansk og engelsk
  • Løn og ansættelsesvilkår

    Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med en indplacering og aflønning som special- eller chefkonsulent afhængig af kvalifikationer og erfaring. Der vil være mulighed for at forhandle personligt tillæg. Ansættelsen er 37 timer om ugen.

    Der er ansøgningsfrist 13. september 2020. Vi holder samtaler i uge 38 og 39, og vi sigter mod at kunne besætte stillingen senest 1. november.

    Yderligere oplysninger

    Er du nysgerrig på jobbet, er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef Charlotte Autzen på mobil 41 85 20 25. Du kan desuden læse mere om CBS’ nye strategi på .

    Din ansøgning

    Du søger stillingen online ved at åbne linket "søg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.

    Ansøgningsfrist: 13. september 2020.

    CBS er et unikt erhvervsuniversitet med en høj andel af udenlandske ansatte og studerende. CBS har ca. 644 undervisnings- og forskningsårsværk, 192 ph.d.-studerende og 724 administrative årsværk. Ca. 20.422 studerende er fordelt på bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.- og Executive-programmer, der udbydes på dansk og engelsk. Vores videnskabelige medarbejdere tæller internationale eksperter inden for de klassiske forretningsdiscipliner, men også i filosofi, historie, psykologi, sociologi, jura, politik, informationssystemer og kultur.

    Universitetet tager imod ansøgninger fra kvalificerede kandidater uanset alder, køn, race og etniske baggrund.

    volume_up Powered by Panopto arrow_back

    A day in the life of a researcher

    playlist_play play_arrow pause ? ? 1x ? ? ? Speed keyboard_arrow_up arrow_back volume_up Powered by Panopto arrow_back

    Working at CBS

    playlist_play play_arrow pause ? ? 1x ? ? ? Speed keyboard_arrow_up arrow_back


    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

    Mere af samme slags?

    Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




    Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.