Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelseskonsulent til TAMU Vordingborg

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) søger en uddannelseskonsulent til TAMU Vordingborg, Præstegårdsvej 18, 4760 Vordingborg. Vi ønsker stillingen besat med en udadvendt socialrådgiver med et stort netværk, der har erfaring i arbejdet med tilpasningsvanskelige unge voksne, og er interesseret i at varetage ansvaret for visitation, opfølgning og vejledning af nye elever i TAMU.


TAMU er et landsdækkende uddannelsestilbud, som henhører under Børne- og Undervisningsministeriet og gennemfører kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser på 6 centre for unge fra 18 til 30 år, der på grund af personlige og sociale forhold har vanskeligt ved enten at opnå anden form for kompetencegivende uddannelse eller et job. En uddannelseskonsulent skal kunne indgå i et arbejdsteam med koordinatorer og faglærere, og skal derfor være engageret i socialpædagogisk arbejde og i uddannelse som et mål. Det er vores forventning, at den fremtidige uddannelseskonsulent har erfaring i såvel individuel som gruppevejledning af unge med sociale problemstillinger.

Uddannelseskonsulenten har ansvaret for følgende opgaver:

  • Visitationen af nye elever til skolen gennem orienterende møder og personlige samtaler
  • Udadvendte aktiviteter og kampagner overfor relevante kommuner og kriminalforsorgen
  • Er TAMU Vordingborgs ansigt udadtil når det gælder kontakten til henvisende myndigheder og institutioner
  • Modtagelse af nye elever, og en tæt socialopfølgning i indslusningsperioden
  • Administrative opgaver knyttet til optagelse og myndighedskontakt

Vi forventer at vores nye uddannelseskonsulent:

  • Har erfaring med, og lyst til arbejdet med unge, som har tilpasningsvanskeligheder
  • Kan trives i, skabe pædagogisk udvikling og fastholde struktur i en travl hverdag, hvor det sociale spiller en afgørende rolle for elevernes læring
  • Er god til at skabe og pleje netværk forhold til rekruttering og fastholdelse af elever.
  • Kan være direkte i sin dialog med TAMUs elever
  • Har interesse i uddannelse og socialpædagogisk arbejde

Ansættelsesbetingelser
Ansøgeren skal være indstillet på at arbejde ud fra den konsekvenspædagogiske holdning og samtidig være indstillet på at deltage i pædagogisk efteruddannelse. Samt indgå i Kostskolens vagtordning.

Løn og pension
Løn- og pensionsforhold er fastlagt i overenskomsten mellem Finansministeriet og Serviceforbundet/Faglig Puls. Stillingen er omfattet af aftalerne omkring 'Ny Løn'.

Ansøgning Ansøgningsfristen er fredag den 25. september  2020, klokken 11:00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 40. Ansøgning sendes til, Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser, att: direktør Peter Staun Kastholm, Kalvebodvej 231, 2791 Dragør eller på mail info@tamu.dk.

Forespørgsel vedrørende stillingen kan rettes til afdelingsleder Lea Thøfner på telefon 51218589.

Vi forudsætter, at ansøger har søgt yderligere informationer på www.tamu.dk.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.