Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelseskonsulent til Teknologisk VidenCenter

Brænder du for uddannelsesområdet, og kan du skabe og vedligeholde kontakter til erhvervslivet?  
 
Med reference til uddannelseschef John Hansen søger vi en uddannelseskonsulent, som på en imødekommende og udadvendt måde, vil medvirke til at sikre en fortsat positiv udvikling af aktiviteterne på Teknologisk Videncenter. 
 
Som uddannelseskonsulent er du og kollegerne i salgsteamet vores ansigt udadtil. Du får et tæt samarbejde med både offentlige og private virksomheder med fokus på at skaffe elever og kursister til vores uddannelser og kurser. Vi har en ambitiøs vækststrategi både inden for erhvervsuddannelse og efteruddannelse, og vi har også stort fokus på, at alle vores elever skal have en praktikplads.  
 
Teknologisk VidenCenter er én af landets største udbydere af erhvervsuddannelse og efteruddannelse inden for områderne auto, metal, el, elektronik, automation, data, industriteknik og VVS. Du får ca. 100 engagerede og udviklingsorienterede kolleger, og du bliver en væsentlig del af afdelingens salgsteam.  
 
Ansvarsområder 
Der er meget gode muligheder for selv at præge jobbet, men dine primære opgaver inkluderer: 

  • Behovsafdækning i private virksomheder og offentlige institutioner 
  • Opsøgende salg og rådgivning til såvel offentlige som private virksomheder 
  • Planlægge uddannelsesaktiviteter for vore kunder 
  • Relationsopbygning i forhold til relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder andre uddannelsesinstitutioner og jobcentre 
  • Afrapportering, projektøkonomi og handlingsplaner 
  • Koordinering og vedligeholdelse af markedsføringsmateriale såsom kursuskalendere, hjemmesider, fakta ark m.m. 
Den fysiske placering vil være i Viborg, men meget af arbejdstiden vil være på ”landevejen”. Kørsel foregår i egen bil og afregnes til statens takster. 
 
Vi forventer, at du: 
  • Har erfaring med opsøgende salg og opbygning af kunderelationer 
  • Er udpræget sælger, udadvendt, imødekommende samt god til at skabe og vedligeholde kontakter 
  • Har evnen til at planlægge og gennemføre projekter, uden at glemme detaljerne 
  • Har kendskab til erhvervs- og efteruddannelsesområdet samt eventuelt til ét eller flere af vore uddannelsesområder  
  • Er god til at kommunikere både i skrift og tale 
Løn og ansættelsesvilkår 
Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale mellem Finansministeriet og relevant organisation. Tiltrædelse efter aftale.
 
Yderligere oplysninger og ansøgning 
Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef John Hansen.  
 
Ansøgningsfristen er den 11. marts 2018, og der vil blive afholdt samtaler den 19. marts 2018.  
Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her