Uddannelseskoordinatorstillinger til UVA/EKA - Kontakt

Nat-Tech Uddannelse ved Aarhus Universitet søger 2 uddannelseskoordinatorer med systemforståelse og sans for det gode samarbejde

Trives du i en omskiftelig hverdag med masser af kontakt, systemarbejde og koordinering i et stærkt fællesskab? Så kan det være, du er vores nye kollega i Undervisning og Eksamen – Kontakt (UE Kontakt). Vi har 2 faste fuldtidsstillinger som uddannelseskoordinator til besættelse pr. 01.03.2021, eller hurtigst muligt derefter. Vi søger en AC’er og en HK’er.

De ledige stillinger er knyttet til UE Kontakt, hvor vi er 13 kolleger. Vi hører under Nat-Tech Uddannelse, der består af fire afdelinger med godt 55 fastansatte medarbejdere, og som er en del af Nat-Tech Administrationscenter.

I UE Kontakt er vi organiseret i en teamstruktur, som vi løbende har fokus på at styrke og udvikle, og du vil som ny i afdelingen blive tilknyttet et eller flere teams.

Vores arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Administrativ koordinering i forbindelse med afholdelse af eksamen og projektafleveringer, f.eks. opsætning af prøverne i eksamenssystemet og indhentning af diverse eksamensoplysninger
  • Administrativ understøttelse af uddannelser, herunder betjening af uddannelsesansvarlige, undervisere og studerende, f.eks. referent ved udvalgsmøder, studieservicevagter og generelle henvendelser
  • Systemarbejde, f.eks. publicering af kurser i AU’s kursuskatalog og dataudtræk fra studieadministrative systemer

Afdelingens daglige drift er præget af det tætte samarbejde med de forskellige uddannelser og institutter samt det øvrige Nat-Tech Uddannelse. Vi er nysgerrige på vores arbejdsgange, og vi er ikke bange for at udfordre eksisterende arbejdsprocesser, hvis vi ser en mulighed for optimering. Vi har et godt socialt fællesskab, trygge rammer og stor medarbejderindflydelse til at påvirke udførelsen af egne opgaver.

Det forventes, at du har en fleksibel tilgang til din arbejdsdag, da der ofte er flere parallelle processer i afdelingen, som kræver fokus, og nye opgaver erstatter ikke nødvendigvis hinanden. Vores driftsopgaver er fastlagt i et årshjul, men arbejdsdagen kan stadig være meget omskiftelig – f.eks. kan du med kort varsel godt skulle ændre din agenda for dagen, mens du samtidig skal have deadlines for driftsopgaver for øje. Opgavemængden varierer i løbet af året, så der vil være stille perioder, hvor der er tid til fordybelse i udviklingsopgaver og procesoptimering, men også spidsbelastningsperioder, hvor der er fokus på drift, f.eks. i eksamensperioder.

Dine kvalifikationer
  • Du har god systemforståelse og arbejder struktureret i en hverdag, der er både rutinepræget og foranderlig
  • Du er imødekommende og kan kommunikere med flere målgrupper, fra institutledere til studerende og dine nærmeste kolleger, på dansk og engelsk i både skrift og tale
  • Du trives godt med samarbejde, men du skal også være opsøgende og initiativrig i forhold til både selvstændige og fælles opgaver
  • Du bevarer overblikket under pres og kan organisere dine skiftende opgaver løbende
  • Du medbringer godt humør til afdelingen og prioriterer at være med til at skabe et godt samarbejdsklima
  • Du forventes at have et nysgerrigt blik på at optimere eksisterende processer og initiativet til at udvikle nye arbejdsgange. Af en AC’er forventes det dog, at du i højere grad indgår i udviklingen af disse projekter og arbejdsgange både internt i UE Kontakt, på tværs af Nat-Tech Uddannelse samt bredt på Aarhus Universitet

At lykkes som uddannelseskoordinator i UE Kontakt forudsætter bl.a., at du har flair for systemer, og at du kan afbalancere mange hensyn. Dette betyder, at du skal være god til at kommunikere og samarbejde, samt at du har en løsningsorienteret og serviceminded tilgang til opgaven.

Det vil derudover være en fordel i stillingen hvis du er glad for forkortelser, store mængder julepynt i december og jordbærkage.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder for UE Kontakt Theresa A. Laursen på tlf. 2172 7975 / tal@au.dk

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten eller Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus University is an academically diverse and research-intensive university with a strong commitment to high-quality research and education and the development of society nationally and globally. The university offers an inspiring research and teaching environment to its 38,000 students (FTEs) and 8,000 employees, and has an annual revenues of EUR 885 million. Learn more at www.international.au.dk/

Frist: 31. januar 2021

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.