Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelseskoordinerende overlæge ved Hospitalsenhed Midt

Brænder du for at sætte dit præg på den lægelige videreuddannelse på tværs af en stor hospitalsenhed?

Og vil du påtage dig ansvaret for at koordinere og udvikle den lægelige videreuddannelse på Hospitalsenhed Midt i et samarbejde med den nuværende uddannelseskoordinerende overlæge ved HE Midt?

Så søger vi nu en uddannelseskoordinerende overlæge for hele hospitalet, der samtidigt ansættes i en stilling som overlæge i eget speciale, efter fordelingen 30/70.

Din ansættelse vil være forankret i den afdeling, der svarer til dit speciale. Din faglige reference vedrørende funktionen som uddannelseskoordinerende overlæge er til HE Midts lægefaglige direktør.

På Hospitalsenhed Midt er vi optaget af, at uddanne kompetente medarbejdere til fremtidens sundhedsvæsen gennem attraktive uddannelsesforløb. Vi har ca. 180 årlige uddannelsesforløb for yngre læger i uddannelsesstillinger, fordelt på 17 afdelinger.

Vi ønsker en uddannelseskoordinerende overlæge der:

  • har et stort engagement inden for uddannelse og udvikling i sammenhæng med en bred erfaring med den lægelige videreuddannelse
  • har et skarpt øje for nødvendigheden af tværprofessionelle kompetencer og et samarbejdende sundhedsvæsen
  • har organisatoriske kompetencer og skaber samarbejde og grobund for nye initiativer
  • har evnen til at skabe sammenhæng mellem Hospitalsenhed Midts uddannelsesaktiviteter og det kliniske arbejde
  • er ansat i en klinisk stilling som overlæge ved Hospitalsenhed Midt
Hovedopgaver, som uddannelseskoordinerende overlæge:
  • Planlægnings- og koordinerende opgaver i forbindelse med den fortsatte implementering og justering af speciallægeuddannelsen
  • Rådgivning af HL og AL/CL/UAO og sagsbehandling i forbindelse med den lægelige videreuddannelse
  • Medvirke i kvalitetssikring af den lægelige videreuddannelse
  • Samarbejde regionalt og nationalt i forhold vedrørende lægelig videreuddannelse
  • Udvikling af læringsmiljøet i den lægelige videreuddannelse i forhold til fremtidens patientforløb
  • Udviklingsopgaver i forbindelse med den lægelige videreuddannelse
  • Udvikle samarbejdet mellem hhv. lægeuddannelse og lægelig videreuddannelse ved HE Midt
De uddannelseskoordinerende overlæger fungerer som ledere og inspiratorer for hospitalsenhedens uddannelsesudvalg for lægelig videreuddannelse. De har ansvaret for at koordinere, evaluere og kvalitetssikre den lægelige videreuddannelse på hele hospitalet og fungerer som bindeleddet mellem de uddannelsesgivende afdelinger/UAO og hospitalsledelsen.
 
Du kan se funktionsbeskrivelse for ansættelse som uddannelsesansvarlig overlæge her
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalerne Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt på aftalt afdeling.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til:
  • uddannelseskoordinerende overlæge Anette Bagger Sørensen tlf. 7844 7045 eller
  • lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen tlf. 7844 1003.
Din ansøgning
Ansøgningen, indeholdende autorisations-ID, CV og motivation for dit engagement i uddannelse, skal være  elektronisk i hænde senest søndag den 17. januar 2021. Samtaler forventes afholdt i uge 4.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.