Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelsesplanlægger til EUX og grundfagsafdelingen

Uddannelsesplanlægger til EUX og grundfagsafdelingen

EUX og grundfagsafdelingen på Syddansk Erhvervsskole er en del af SDE Odense C, hvor vi udbyder teknisk EUX og EUD-uddannelser som f.eks. automatiktekniker, elektriker, tømrer og VVS- og energiuddannelsen. Vi er en afdeling med både folkeskolelærere, erhvervsfaglige lærere og akademikere, der underviser i grundfag fra F til A niveau. Afdelingen oplever fortsat vækst og derfor har vi brug for en ny kollega til at planlægge og koordinere aktiviteter på vores uddannelser. Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med afdelingsleder og skal varetage:

  • skemalægning og eksamensplanlægning på EUX og EUD
  • implementering af ny lovgivning
  • koordinering af grundfagsundervisning på EUD
  • økonomiopfølgning og kvalitetsarbejde.

Stillingen er nyoprettet og giver dig derfor gode muligheder for at præge indholdet. Du vil komme til et ambitiøst uddannelsesmiljø, hvor vi lægger vægt på faglig sparring og dyrker spændende udviklingsmuligheder.

 

Vi forventer, at du

  • har flair for planlægning og koordinering i en politisk styret organisation
  • har relevant uddannelse som professionsbachelor i offentlig administration eller lignende og gerne erfaring med f.eks. skema- og eksamensplanlægning i en uddannelsesvirksomhed
  • navigerer rutineret i it-systemer og har lyst og evne til at sætte dig ind i nye, administrative systemer
  • arbejder selvstændigt og tager initiativ til samarbejde med andre om opgaveløsning
  • holder dig opdateret på EUX-, EUD- og HTX-lovgivning
  • bevarer overblikket, også når tidsfristen nærmer sig
  • trives med komplekse planlægningsopgaver i teamsamarbejde
  • håndterer skemaarbejde som en naturlig del af hverdagen
  • kan være bindeled mellem afdelingsleder, lærere, undervisningsministeriet, uddannelsessekretær og elever.

 

Ansættelse

Stillingen er på fuldtid med løn, pension og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Arbejdssted er i Odense. Tiltrædelse efter aftale. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. EUX og grundfagsafdelingen er fra den 1. august 2020 røgfri arbejdsplads sammen med alle øvrige afdelinger på Syddansk Erhvervsskole.

Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via www.sde.dk/om-os/ledige-stillinger/, så vi har den senest søndag den 18. oktober 2020. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 43/44. Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at medvirke i test.

 

 

 

Lyst til at vide mere?

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk, og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Tina Buskov Faarvang på telefon 5143 5867 for en snak om stillingen og dine muligheder.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.