Uddannelsesstilling som sygeplejerske ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa
Drømmer du om en god start på dit arbejdsliv? Ønsker du at gøre en forskel for patienter med psykiske lidelser, og har du lyst til et spændende og udfordrende job? Så læs videre!
Som et nyt initiativ ved Psykiatrisk Afdeling Aabenraa opretter vi uddannelsesstillinger for sygeplejersker, hvor der tages hånd om din faglige udvikling fra første dag. Uddannelsesstillingerne er af 1 års varighed, hvorefter man fortsætter i fast stilling.
Vi søger sygeplejersker, nyuddannede eller uden psykiatri-erfaring, til fast stilling 37 timer ugentlig i blandede vagter. Opstart 1. marts 2021 eller snarest muligt. De første to måneder indgår du ikke i normeringen.
I uddannelsesstillingen vil du opleve, der bliver sat turbo på din faglige udvikling. I løbet af det år, du er i uddannelsesstilling, bliver du grundigt klædt på til dit virke som sundhedsfaglig kontaktperson. Du vil få den nødvendige teoretiske og praktiske ballast, så du kan udvikle selvstændighed og med høj faglighed levere en målrettet og patientcentreret psykiatrisk sygepleje.
Du vil efter aftale blive ansat i enten almenpsykiatrisk eller ældrepsykiatrisk sengeafsnit, og vil tilbringe studiedage i lokalpsykiatri og hvis muligt i den kommunale socialpsykiatri med henblik på at få en god fornemmelse af det tværsektorielle samarbejde og sammenhængende patientforløb. Du vil ydermere deltage i en række relevante kurser, der åbner døre for dig i dit fremtidige arbejdsliv. Eksempelvis konflikthåndtering, medicinhåndteringskursus og psykopatologi.
Ud over et struktureret introduktionsforløb vil du det første halve år blive tilknyttet en mentor. Dette for at skabe de bedste betingelser for din faglige udvikling, professionelle identitet og mestring af den nye rolle.
Vi forventer at du:
- ønsker at opnå en stærk faglighed inden for det psykiatriske speciale og er nysgerrig og engageret
- er reflekterende ift. din egen og andres praksis
- har lyst og evne til samarbejde og til at indgå i et tværfagligt team
- er udviklingsorienteret, positiv og tænker i muligheder fremfor begrænsninger
- er fleksibel og ansvarsbevidst i rollen som kontaktperson og kollega
Vi tilbyder: - et struktureret uddannelsesforløb, hvor der tages hånd om din faglige udvikling og gradvise øgning af selvstændighed i kontaktpersonsfunktionen
- at du de to første måneder ikke indgår i normeringen.
- løbende statussamtaler gennem hele dit uddannelsesforløb
- at du kan opnå unikke kompetencer indenfor relation og kommunikation
- tværfaglig supervision og relationskonferencer ved psykolog
- godt kollegaskab og ’skytsengelordning’
- et spændende og afvekslende arbejdsområde med gode karrieremuligheder
Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:
Afdelingen består af en Psykiatrisk Skadestue, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit og 5 almenpsykiatriske sengeafsnit. Fordelingen af patienter er geografisk bestemt.
Desuden er der ambulant psykiatri i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Åbenrå. Endvidere er der et ældreambulatorium, oligofreniteam og demensklinik.
Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.
Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske, Anne Eisenhardt på mail, Anne.L.Eisenhardt@rsyd.dk, eller telefon, 99445401.
Løn i henhold til gældende overenskomst, herunder psykiatritillæg.
Oplysninger om psykiatrisygehuset fås på www.psykiatrienisyddanmark.dk
Ansøgningsfrist: 18. januar 2021
Ansøgningen fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4
Psykiatriområdet er et af Region Syddanmarks fire hovedområder: sundhed, psykiatri, socialområdet og regional udvikling. Psykiatrien i Region Syddanmark yder det regionale behandlingstilbud til patienter med psykiatriske lidelser og har afdelinger og lokalpsykiatri fordelt i hele regionen. Området tæller cirka 3.000 medarbejdere, og budgettet er cirka 1.55 mia. kr. Hvert år udskrives 9.300 patienter fra psykiatrien, og der gennemføres omkring 236.000 ambulante besøg. Cirka 30.000 syddanskere er i kontakt med psykiatrien i Region Syddanmark hvert år.