Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelsesstilling til specialuddannelse i intensiv sygepleje på Neurointensivt Afsnit NIA, OUH

 

Motiveres du af faglig og personlig udvikling, vejledning, supervision, refleksion og undervisning, og klar til at udvikle dine kompetencer inden for den intensive sygepleje, så har du nu muligheden for at søge en uddannelsesstilling i NIA.

 

 

Vi søger sygeplejersker der kunne tænke at blive en del af et specialiseret intensiv afsnit med et dygtigt personale og hvor patienter, faglighed og udvikling vægtes højt.

NIA har 12 intensive behandlingspladser og modtager patienter fra Region Syddanmark med et neurokirurgisk og intensivt behov, opstået på baggrund af hovedtraumer eller spontane blødninger i hjernen. Patienternes forløb strækker sig fra det højintensive til det rehabiliterende forløb, samt opvågningsforløb efter elektiv kirurgi. Du vil arbejde med både med den grundlæggende og højteknologiske sygepleje, og hvor pleje og behandling foregår i et tæt tværprofessionelt samarbejde med bl.a. neurokirurger, anæstesiologer, ergo- og fysioterapeuter, neuropsykolog og pårørende.

Vi er en engageret og motiveret gruppe af 83 plejepersonaler, der spænder vidt alders- og erfaringsmæssigt. Vi har fokus på høj kvalitet, kontinuitet, helhedspleje og patient- og pårørende inddragelse. Der afholdes ugentlige tavlemøder og sygeplejefaglige konferencer, der via din aktive deltagelse bidrager til både afsnittes drift og udvikling, samt din og kollegaers faglige udvikling.


Specialuddannelsen i intensiv sygepleje består af tre uddannelsesforløb: Introduktionsforløb, 1. og 2. uddannelsesdel.

  • I introduktionsforløbet deltager du i to kursusforløb omhandlende grundlæggende intensive og neurokirurgisk problemstillinger.
  • I 1. uddannelsesdel deltager du i 210 timers teoriforløb i intensive problemområder der afsluttes med to eksamener, og har et eksternt klinisk ophold i et opvågningsafsnit.
  • I 2. uddannelsesdel har du bl.a. et eksternt klinisk ophold i et andet intensivafsnit, deltagelse i 6 temadage, 3 kursusdage i vejledning, undervisning og læring. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig opgave.
     
    Under hele uddannelsen arbejdes der med kompetencekort, refleksion og bedsideundervisning.
    Det første 6-9 måneder vil du være ansat på 37 t/uge, efterfølgende efter aftale.
     
    Vi ønsker sygeplejersker der
  • har en eksamen i sygepleje på bachelorniveau, samt dansk autorisation som sygeplejerske
  • har to års erfaring svarende til fuldtidsansættelse. 6 mdr. må gerne være fra andet end somatisk sygehusafdeling.
  • fungere med skiftende arbejdstider. Der skal under uddannelsesforløbet forventes mellem 6-8 aften- eller nattevagter på 4 uger.
  • udviser interesse, engagement og ansvarlighed i specialet, specialuddannelsen og sine kollegaer.
  • tager ansvar for sin arbejdstidstilrettelæggelse, så der bliver balance mellem privat- og arbejdsliv, samt opfyldelse af uddannelsens krav.
  • trives med at have mange bolde i luften, og som er ambitiøse på patienternes vegne
     
    Vi tilbyder:
  • Et uddannelsesforløb hvor du starter med et lærings- og mentorforløb på i alt 14 uger, hvor du følger dine vejlederes arbejdsplan, efterfulgt af uddannelsesforløbet, hvor du arbejde ved siden af og sammen med dine vejledere min. 25 % af din arbejdstid.
  • Hyppige samtaler gennem hele dit uddannelsesforløb
  • Systematisk vejledning af dine to kliniske vejledere, så du skaber transfer mellem din kliniske praksis og den teoretiske viden du tilegner dig, dels ved selvstudie og dels via teoriundervisning.
  • Mulighed for at arbejde 8,25 eller 12,5 timers vagter eller en kombination her af
  • Arbejde hver anden weekend i 8,25 t eller hver tredje weekend i 12,5 t

    Din ansættelse vil være fra den 1. marts eller 1. april 2021.
     
    Ønsker du yderligere oplysninger om uddannelsen og NIA, og har du lyst til at besøge afsnittet, kan du kontakte Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Tine Andersen på mail: tine.andersen@rsyd.dk eller på tlf. 2937 7182.
    Du kan finde yderligere oplysninger om uddannelsen på https://www.regionsyddanmark.dk/wm492705

    Løn og ansættelsesforhold
    I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.
     
    Ansøgningsfrist: 21.01.2021.
    Samtaler: 26.01.2021.
     
    Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.
     


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.