Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelsesvejleder til UU Sjælland Syd

Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd, der dækker Faxe, Næstved og Vordingborg Kommuner, søger en uddannelsesvejleder med tiltrædelse snarest muligt. 
 
Opgaverne bliver som udgangspunkt specialvejledning og vejledning af elever i specialiserede skoletilbud i Vordingborg Kommune. Den primære arbejdsplads bliver UU’s kontor på Vordingborg Uddannelsescenter, Chr. Richardtsvej 45, 4760 Vordingborg. 
 
Vi forventer at 
  • du har erfaring med arbejdet med unge mennesker med udfordringer og særlige behov 
  • du har erfaring med uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, herunder vejledning inden for det specialiserede område (STU, dagtilbudsskoler m.v.) 
  • du har lyst til at arbejde med vejledning baseret på karrierelæringsprincipper  
  • du faciliterer individuel- og gruppevejledning med elever, der er udfordrede på personlige, sociale og faglige kompetencer, kognitive/sociale funktioner og lignende 
  • du har stor indfølingsevne og er god til at skabe relationer og samarbejde med udfordrede unge og deres forældre  
  • du har et indgående kendskab til uddannelsessystemet og de specialiserede uddannelsestilbud 
  • du har gode samarbejdsevner  
  • du kan koordinere arbejdet med sagsbehandlere i socialforvaltningen, psykiatri og handicap, jobcenter osv.- både internt i Vordingborg Kommune og i betalingskommuner landet over 
  • du kan samarbejde med pædagoger, lærere, skoleledelser osv. i de specialiserede skoletilbud og de specialiserede uddannelsesinstitutioner 
  • du kan arbejde selvstændigt og er god til at prioritere, planlægge og strukturere dit arbejde i en kompliceret hverdag med højt tempo og mange deadlines 
  • du er skriftligt stærk og god til at læse og anvender statusrapporter, tests, PPV, ol. i udarbejdelsen af målgruppevurderinger, indstillinger, uddannelsesplaner osv. 
  • du har gennemført diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, - dele deraf eller tilsvarende relevante uddannelser 
Vi tilbyder 
En spændende og rummelig arbejdsplads i et team, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på arbejdet og medvirker til at udvikle en differentieret og helhedsorienteret vejledning, som bidrager til at løfte de uddannelsespolitiske målsætninger om, at alle skal have en ungdomsuddannelse eller opnå hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. 
 
UU Sjælland Syd vil i det kommende år gennemgå en transmissionsproces, som følge af ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job” samt beslutning om at opsige det trekommunale samarbejde om UU Sjælland Syd.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelse vil ske i Vordingborg Kommune med udlån til UU Sjælland Syd. 
 
Tiltrædelse 
Tiltrædelse 1. april eller snarest muligt. 
 
Arbejdstid pr. uge er 37 timer. 
 
Vil du vide mere 
Du er velkommen til at kontakte Per Højland på mobil 25 40 42 90 (efter den 15. februar) eller teamleder Lone Veileborg på mobil 25 40 42 60. 
Du kan læse mere om UU Sjælland Syd på uuss.dk  
 
Ansøgningsfristen er onsdag den 21. februar 2018. 
 
Ansættelsessamtaler afholdes 
Der afholdes ansættelsessamtaler en af følgende dage: 
Fredag den 23. februar, mandag den 26. februar eller tirsdag den 27. februar.  
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her