Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannelsesvejledere søges til den koordinerede ungeindsats med reference ved UU Thy

Uddannelsesvejledere søges til den koordinerede ungeindsats med reference ved UU Thy

I Thisted Kommune har vi valgt at sætte ekstra fokus på indsatsen overfor de unge mellem 14 og 25 år. Vi ønsker gennem denne indsats at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og bagefter kan videreuddanne sig eller komme i job.


Vi har derfor valgt at samle de medarbejdere fra UU og Jobcentret, der arbejder med denne målgruppe i en fælles koordineret ungeindsats for at sikre endnu bedre samarbejde og koordinering af indsatsen. Medarbejderne vil fra foråret 2018 få til huse i samme lokaler.


Vi søger to uddannelsesvejledere samt en uddannelsesvejleder til specialområdet.


Som et led i oprustningen af ungeindsatsen har Thisted Kommune endvidere valgt at tilføre fem ekstra fuldtidsstillinger, som skal varetage bl.a. erhvervsvejledning, forebyggelses- og fastholdelsesopgaver i forhold til unge i folkeskole og ungdomsuddannelse. De nye medarbejdere vil blive forankret i henholdsvis Jobcenter Thisted og UU Thy, men vil alle indgå i det fælles arbejde i den koordinerede ungeindsats.


UU Thy har til opgave at vejlede børn og unge i alderen 14-25 år i Thisted Kommune om valg af uddannelse og erhverv.


Vi søger vejledere, som:

• har erfaring i og lyst til at arbejde med uddannelsesvejledning

• har en professionel arbejdstilgang og uddannelse på min. bachelorniveau

• har en vejlederuddannelse eller er indstillet på at gennemføre uddannelsen på diplomniveau

• har kørekort B og mulighed for selv at transportere sig til og fra arbejdsstederne

• er relationskompetent

• trives med en travlt arbejdsdag, hvor nytænkning er et vilkår

• er fagligt ambitiøs og indstillet på løbende at tilegne sig ny viden i form af kurser og efteruddannelse

• kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med det øvrige personale og samarbejdspartnere i den koordinerede ungeindsats

• har et positivt væsen, en humoristisk sans og som formår at se muligheder frem for begrænsninger



Vi tilbyder:

• Positivt arbejdsmiljø

• Frihed til at planlægge egen arbejdsdag

• Varierende arbejdsopgaver

• Engagerede og dygtige kollegaer



Løn- og ansættelsesforhold:

Efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Inden ansættelsen indhentes der børneattest.


Ugentligt timetal: 37 timer.

Tiltrædelsesdato: 1. april 2018.


For yderligere oplysninger:

Leder Birgitte A. Pedersen 99 17 24 99.


Ansøgningsfrist den 16. februar 2018 kl. 12.00. Samtaler afholdes den 22. og 23. februar 2018.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her