Hospicegården er et hus fuld af engagerede og dygtige medarbejdere, der bestræber sig på at gøre patienter og pårørendes tid her på stedet bedst mulig. Har du lyst til at blive en del af vores team, har du nu mulighed for det
På Hospicegården arbejder vi for, at ”I dag skal være god, hvis i morgen ikke findes”.
Den primære opgave i køkkenet er, at tage udgangspunkt i patientens behov og ønsker, så hvert enkelt måltid er med til at understøtte patientens oplevelse af livskvalitet.
Derudover laver køkkenet mad til pårørende, samt ved særlige arrangementer.
Kan du se dig selv arbejde ud fra ovenstående værdigrundlag, i tæt kontakt med de mennesker du laver mad til og har du de nødvendige kompetencer, så hører vi meget gerne fra dig:
Om dig:
- Du har erfaring med diætkost og småt spisendes særlige behov
- Lyst til at lave et kræsemåltid, når en patient får ønsker om noget særligt
- Du er idérig og kan være med til at inspirere dine kolleger
- Kompetencer på både koldt og varmt køkken samt brødbagning
- Du er fleksibel og kan bevare overblikket
- Du arbejder målrettet og selvstændigt
- Du er i besiddelse af god indfølingsevne og situationsfornemmelse
- Du lægger vægt på at være en god kollega
- Du er medansvarlig for, at vi alle har en levende arbejdsplads, som vi trives i og er stolte af
Om Hospicegården
Hospicegården har plads til 12 patienter og deres pårørende. Vores tværfaglige team består af sygeplejersker, læger, fysio- og musikterapeut, præst, sekretær, frivilligkoordinator, udviklingssygeplejerske og husassistenter.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med gode fysiske rammer og sansehave
- God introduktion og oplæring. Samt mentorordning med løbende samtaler.
- Mulighed for at deltage i narrativt kursusforløb i efteråret.
- Et job med stor medindflydelse og selvstændige ansvarsområder
- Et job hvor patienternes behov og livskvalitet er omdrejningspunktet
- Supervision med ekstern supervisor
Yderligere information
Der arbejdes i hverdage 6.30-14 og weekend 7-14.30. Du har weekendvagt hver 3. weekend og vil kende din vagtplan i god tid.
I det daglige vil du referere til souschefen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Dorthe Kelfast eller hospicechef Dorthe Pedersen på 58 27 16 80.
Du kan læse mere på www.hospicegaarden.dk eller på FB www.facebook.com/hospicegaarden
Løn og ansættelse: i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Den 7. marts 2021
Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 16. marts 2021