Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannet lægesekretær som koordinator for kræftpakkeforløb


Uddannet lægesekretær som koordinator for kræftpakkeforløb til Kvindesygdomme og Fødsler søges pr. 1. april 2018, 30-37 timer/uge.

Vi søger en ny kollega til vores kræftpakkekoordineringsteam, som er en del af Klinik for Kvindesygdomme. Teamet består i øjeblikket af 2 lægesekretærer og en teamansvarlig overlæge. Vi ønsker at styrke teamet med endnu en lægesekretær.

Du kommer til at blive en del af sekretærgruppen for Kvindesygdomme, som består af 14 kolleger, som er opdelt i forskellige specialer. Lægesekretærerne indgår i et fast rul, hvor man en hverdag ca. hver 3. uge og en fredag hver 12. uge arbejder til kl. 16 med at skrive drift. Din normale daglige mødetid aftaler vi i fællesskab med hensyntagen til arbejdets tilrettelæggelse.

Vi er i alt 28 sekretærer i Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler og 4 elever.

Ansvarsområde og opgaver

  • koordinatoren er ansvarlig for at koordinere og sikre optimal udnyttelse af programmer ifm. kræftpakkeforløb
  • koordinatoren skal overvåge og dokumentere forløbene og informere ledelsessystemet om eventuelle flaskehalse (servicemål)
  • vurdere henvisninger og telefoniske henvendelser, evt. i samråd med læge
  • koordinere og sikre, at der er sammenhæng og kontinuitet i planlægningen med relevante samarbejdspartnere
  • medvirke ved information, støtte og vejledning til relevante parter i det forløb, der skal iværksættes
  • vejlede tværfaglige samarbejdspartnere, der skal varetage funktioner i udredningen
  • kontaktled til samarbejdende afdelinger mhp. at sikre det gode og hurtige forløb
  • se muligheder for optimering af forløbene, under hensyntagen til den enkelte patient
  • deltage i/være tovholder til tværfaglige konferencer

Kompetence- og uddannelseskrav
  • uddannet lægesekretær
  • ansøgere med erfaring fortrækkes
  • har stort kendskab til gynækologiske kræftpakkeforløb
  • organisatorisk indsigt, overblik og forståelse for sammenhænge i et patientforløb
  • evne at skabe god kontakt til patienter og samarbejdspartnere og trives med dette
  • gode samarbejds- og kommunikative evner
  • skal kunne mestre pertentlig og tidstro registrering

Derudover forventer vi, at du
  • tager ansvar for dine arbejdsopgaver
  • trives med en alsidig hverdag, som sjældent forløber som man forestiller sig
  • kan bevare overblikket, selv i pressede situationer
  • kan arbejde selvstændigt, og kan prioritere opgaver
  • er opsøgende i forhold til din egen og lægesekretærfagets udvikling
  • er smilende, udadvendt og har et godt humør
  • er loyal og stabil

Vi kan tilbyde dig
  • grundig oplæring i alle relevante opgaver
  • arbejde i en afdeling, hvor vi yder en høj faglig kvalitet
  • et tværfagligt samarbejde som vi alle prioriterer højt
  • et fast job hvor du har medindflydelse på planlægning af din hverdag
  • et job hvor udviklingen ikke står stille

Vi afholder ansættelsessamtaler 26. og 27. februar 2018.

Lyder det som noget du kunne tænke dig, er du meget velkommen til at kontakte os, for flere oplysninger om stillingen.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her