Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannet pædagog til Labyrinten (barselsvikariat)

Er du en engageret pædagog, der nyder at have indflydelse på din hverdag og trives i et miljø, der ofte byder på nye udfordringer?
Så er det lige dig vi mangler til vores mangfoldige børnegruppe i børnehaven Labyrinten.

Vi søger en uddannet pædagog til et barselsvikariat på 37 timer ugentlig i vores lille hus i Valby. Vi har 49 børnehavebørn, heraf er syv i en basisgruppe for børn med autisme. Den ledige stilling er på en stue med 21 børn. 

Institutionen er placeret ved Vestre Kirkegård og nær Karens Minde og Valbyparken, som vi ofte benytter som turdestinationer. Derudover har vi en bus med plads til 15 børn, som vi også benytter til ture ud af huset.

Vi arbejder tæt sammen i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge A og der kan derfor også være mulighed for samarbejde og forløb på tværs af institutionerne.

Vi tilbyder

  • høj grad af medbestemmelse og indflydelse
  • mulighed for sparring med fagligt stærke kollegaer
  • mange ture ud i huset, som byder på oplevelser af København og omegn ud fra et børneperspektiv
  • årlige ture på koloni
  • en god personalegruppe med plads til forskellighed
  • en institution, hvor Marte Meo er en del af dagligdagen
  • en god portion humor

Du har

  • erfaring med børn i alderen tre-seks år
  • lyst til kontinuerlig pædagogisk udvikling
  • gennemslagskraft og rummelighed og kan bruge kompetencerne til at skabe ro og genkendelighed for børnene
  • gode ideer til aktiviteter i det daglige og på den lange bane
  • lyst til at tage på ture og nyde udelivet i København
  • evnen til at se huset som helhed og indgå som en fleksibel ressource
  • et positivt sind og arbejder ud fra et anerkendende perspektiv

Løn- og ansættelsesvilkår  
Stillingen er med tiltrædelse den 15. februar 2021. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Yderligere information  
Hvis du har spørgsmål til barselsvikariatet, kan du kontakte institutionen på 3366 3320. Se også vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest søndag den 31. januar 2021


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.