Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Uddannet pædagog til Studsgårdens basisgruppe

Vi tilbyder en arbejdsplads med plads til initiativer, handling og dialog – og mange gode kollegaer af begge køn og i alle aldre.

Da en af vores pædagoger i vores basisgruppe skal ind og studere, søger vi en pædagog. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med start den 1. august. Basisgruppen består pt. af  seks børn med udfordringer indenfor autismespektret.

På stuen vil du komme til at arbejde sammen med en pædagog og en pædagogmedhjælper, og de er dine primære samarbejdspartnere. Du vil også være en del af en større personalegruppe, der tæller cirka yderligere 12 ansatte i børnehaven og 21 i vuggestuen.

I vores basisgruppe nyder børnene godt af genkendelig struktur og tydelige voksne, der kan rumme børnenes forskelligheder på en anerkendende måde. Vores arbejde er TEACCH-inspireret. Vi bruger visualisering i form af dagstavler, PECS m.m. for at understøtte og udvikle børnenes kommunikative og sociale kompetencer.

Erfaring inden for arbejdet med børn med autisme er ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du har arbejdet indenfor specialområdet tidligere. Har du ikke erfaring, skal du være indstillet på at bruge tid på at sætte sig ind i området.

Studsgården holder åbent fra kl. 7.00 til 17.15 fra mandag til fredag og ligger på Østerbro – i gåafstand til både S-tog og busser. Vi har en stor legeplads og et stort indeareal med bl.a. sal, værksted og kuglerum. Pt. har vi 88 børnehavebørn fordelt på fire stuer, 74 vuggestuebørn fordelt på seks stuer, seks basisbørn inden for autismespektret på deres egen stue samt cirka 40 ansatte af begge køn og i alle aldre.

Vi søger en ny kollega, der

  • er en tydelig, ansvarlig og nærværende voksen
  • er glad og udadvendt
  • er initiativrig og, ansvarsbevidst
  • har lyst til at arbejde i et integreret hus og samarbejde på tværs af stuerne
  • kan reflektere over egen praksis
  • Kan arbejde struktureret
  • har gode samarbejdsevner

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder Carsten Fjølner på 2259 3918.

Vedhæft ansøgning, CV og uddannelsesbevis, når du søger stillingen.

Søg via nedenstående link senest fredag den 3. juli 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.