Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udenrigsministeriet søger skarp ESDH-medarbejder

Udenrigsministeriet søger skarp ESDH-medarbejder Har du erfaring med ESDH-systemer? Har du flair for den gode brugeroplevelse og -support? Og er du udviklingsorienteret og vil gerne arbejde med digitalisering i praksis? Så er du måske vores nye ESDH-medarbejder?

Om stillingen
Udenrigsministeriet tilbyder et spændende og udfordrende job som ministeriets ESDH-medarbejder. I Udenrigsministeriet bruger vi F2 (og eArchive). Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kollegaer i og uden for It-enheden og eksterne leverandører. Endvidere vil du vil være i tæt kontakt med ministeriets mange it-brugere for at sikre, at den fortsatte udvikling af systemet sker i overensstemmelse med de forretningsmæssige behov.

Du vil indgå i It-enhedens Applikation og platformsteam, som er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af en række centrale applikationer og systemer i Udenrigsministeriet. Teamet har blandt andet ansvaret for videreudvikling af systemporteføljen og skal i samarbejde med centrale enheder i ministeriet sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at løbende krav kan efterleves og implementeres.

I teamet arbejdes der med personaleadministrative systemer, Business Intelligence (BI), Robotics, SharePoint-applikationer, Cherwell (ITSM-system), ESDH-systemet mv. Dette foregår i tæt samarbejde med vores proces- og dataansvarlige, vores Driftsteam, vores sikkerhedsfunktion samt vores eksterne leverandører. Teamet arbejder med en bred vifte af opgaver relateret til vedligeholdelse og (videre)udvikling af løsninger inden for området til gavn for ministeriets globale organisationen.

Du bliver en del af It-enheden, der består af et antal medarbejdere, der dagligt servicerer kollegaer i både ind- og udland. It-enheden er i gang med at optimere og videreudvikle en solid, stabil it-platform, som beskytter Udenrigsministeriets data bedst muligt og som effektiviserer eksisterende it-services. Udenrigsministeriets globale it-platform understøtter ministeriets globale interessevaretagelse sikkert og effektivt i en verden under hastig forandring.

Vi søger en kollega, som kan varetage følgende:

  • Løbende brugersupport på ministeriets ESDH- og arkivsystemer (F2 og eArchive).
  • Forestå løbende undervisning (basis og superbruger på dansk og engelsk) i form af webinarer og holdundervisning – nogle gange også på vores repræsentationer i udlandet.
  • Understøtte arbejdet med den løbende administration af brugere og ministeriets komplekse sikkerhedsopsætning.
  • Varetage leverandørstyring.
  • Procesbeskrivelser og dokumentation.
  • Leverer sparring og faglig indsigt i forbindelse med kravsspecifikationer og organisatorisk implementering af ny funktionalitet på ESDH-systemet.
Du er kendetegnet ved, at du:

  • Har erfaring med ESDH- eller lign. systemer, herunder gerne F2 og eArchive.
  • Har erfaring med support, service og brugeradministration.
  • Er udadvendt og har gode pædagogiske evner i forhold it-brugerne.
  • Er god til formidling på skrift og i tale (engelsk og dansk).
  • Besidder evnen til at arbejde både selvstændigt med eksterne samarbejdspartnere og give fagligt modspil og sparring.
  • Trives med en hverdag, der til tider kan være travl og omskiftelig.
  • Har en relevant uddannelse.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2020 ellers snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er d. 17. februar 2020. Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 9 og 10. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stilling, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte teamleder for Applikation og platformsteamet Line Kjær på telefonnummer +45 33920558 / e-mail linvis@um.dk eller It-chef Martin Niels Pedersen på telefonnummer +45 33921498 / e-mail marnpe@um.dk og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte: HR-konsulent Thomas Hadrup på telefonnummer +45 33921008 / e-mail thohad@um.dk.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i Udenrigsministeriet.

Alle henvendelser vil blive behandlet fortroligt.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.