Udlejningsassistent

 
Stillingen 
Som udlejningsassistent er du en af de administrative kræfter bag Ajos´ afdeling for skur-, modul- og pavillonløsninger. Du refererer til sektionslederen og har derudover et dagligt og tæt samarbejde med 2 øvrige kollegaer i afdelingen. Du vil bl.a. stå for udlejning af materiel til både interne- og eksterne kunder, planlægning af interne og eksterne ressourcer i tæt samarbejde med sektionslederen, samt stå for hjemtagning og fakturering. Derudover er det dit ansvar at koordinere og booke drifts- og vedligeholdelses opgaver. 
 
Opgaver, der hører til stillingen:  
  • Rådgivning og servicering af kunder pr. telefon og mail, evt. ved kundemøder 
  • Udlejning af materiel inden for Ajos produktsortiment  
  • Ressourceplanlægning 
  • Bestilling af forbrugsvarer, materiel og reservedele i samarbejde med lager 
  • Sikring af korrekt sagsoverdragelse til de udførende 
  • Fakturabehandling samt faktureringsgrundlag 
  • Opfølgning på debitorer, herunderl afklaring af tvister 
  • Kontering og godkendelse af leverandørfakturaer 
  • Deltagelse i tilbudsgivning 
  • Ajourføring af produktark 
 
Hvem er du?  
Vi forestiller os, at du har en kontor- eller salgsmæssig baggrund og flere års relevant erhvervserfaring. Du har engagement og er struktureret, hvilket man mærker gennem din uovertrufne kundeservice og problemløsende tilgang. Du har kendskab til forskellige ERP-systemer, gerne AS400, samt begår dig på dansk og engelsk i både skrift og tale. Vi anvender bl.a. SuperOffice og Smartday, hvorfor det er en fordel, at du kender dette eller lignende systemer.  
 
Vi tilbyder 
Et spændende miljø i en virksomhed, der er organiseret i en matrix-organisation og ejet af MT Højgaard. Vi har et godt arbejdsmiljø og en selvstændig hverdag, hvor travlhed, struktur og kundens bedste driver os frem. Alle medarbejdere i Ajos stræber efter at være samarbejdsvillige, kundeorienterede, ansvarsbevidste og loyale - over for både hinanden og kunderne. Vi tilbyder dig muligheden for at tilrettelægge egen hverdag, frihed under ansvar og en lønpakke, der afspejler dine kvalifikationer.   
 
Ansøgning 
JKS CAREER er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via søg stillingen.  
Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor meget gerne sende din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Henriette Nørgaard på telefon + 45 3085 1309. 
 
Om Ajos A/S 
Ajos a/s er en landsdækkende virksomhed, som hver dag året rundt arbejder med materieludlejning, udlejning af pavilloner og byggestrøm, byggepladsindretning, service og logistik. Ajos blev etableret i 1983, da A. Jespersen og Søn begyndte at beskæftige sig med materieludlejning til eksterne kunder. Ajos er en forkortelse for navnet på entreprenørvirksomheden A. Jespersen og Søn (1903-1991). I 2005 blev alle MT Højgaards materielaktiviteter samlet under navnet Ajos, og i 2008 blev Ajos etableret som et selvstændigt aktieselskab, der er 100 % ejet af MT Højgaard a/s. Læs mere på: www.ajos.dk 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her