Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udskrivelsessygeplejerske, Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus

Vil du være med til, at udvikle den gode udskrivelse?

Vi søger en sygeplejerske til stillingen som udskrivelsessygeplejerske.

Stillingen er fast og med tiltrædelse den 1. februar 2021, eller efter aftale. Stillingen er normeret til 37 timer, med vagt hver 3. weekend.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Geriatrisk Afdeling arbejder kontinuerligt på at gøre det geriatriske patientforløb endnu bedre, og som led i dette, blev der sommeren 2020 oprettet 4 nye stillinger som udskrivelsessygeplejersker. Funktionen er blevet virkelig godt modtaget i afdelingen, hos vores samrabejdspartnere og ikke mindst hos vores patienter og pårørende.

Vi sørger for en grundig introduktion til afdelingens specialer og du vil skulle arbejde tæt sammen med afdelingens tre øvrige udskrivelsessygeplersker.

Hvem er vi?
I Geriatrisk Afdeling er vi ca. 120 ansatte fordelt på læger, lægesekretærer, specialister, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, klinisk diætist og projektmedarbejdere.

Vi lægger stor vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Geriatrisk Afdelings sengeafsnit består af 32 senge, 'Geriatri i døren' (et geriatrisk team der modtager de geriatriske patienter i FAM) og et ambulatorium. Vi er en afdeling der er kendetegnet ved at arbejde målrettet med udviklingen af det gode patientforløb. Vi sætter patienten først og har høj sygeplejefaglig kvalitet. Vi prioriterer kompetenceudvikling og patientsikkerhed.

Formålet med at oprette teamet med fire udskrivelsessygeplejersker er, at sikre den gode udskrivelse i komplekse forløb og at dette sker i samarbejde med:

  • patient
  • pårørende
  • plejepersonale
  • mono- og tværfaglige samarbejdspartnere - både internt i afdelingen og tværsektorielt

Målet er:

  • at patienten og de pårørende føler sig velinformerede, inddragede og trygge - både før og efter udskrivelsen
  • at der er taget hånd om de relevante problemstillinger
  • at kommunen er velinformeret

Opgaver:
Udskrivelsessygeplejerskens funktionsområde vil være en vekselvirkning mellem pleje til den ældre komplekse patient, samt koordinering og administrativt arbejde i forhold til udskrivelsen af denne, herunder:

  • Daglig koordinering mellem udskrivelsessygeplejerskerne omkring kommende samtaler samt udskrivelser
  • Daglig løbende koordinering mellem udskrivelsessygeplejerskerne og det øvrige plejepersonale, for at sikre, at al væsentlig information om patienten deles og bruges i planlægning af udskrivelsen
  • Ajourføring over hvilke komplekse patienter, der har behov for koordinering omkring udskrivelsen
  • Daglig deltagelse i morgenkonferencer for at sikre overblik over kommende forløbsplankonferencer og udskrivelser
  • Samarbejde med patienten og pårørende i forhold til koordinering af udskrivelsen
  • Løbende kontakt til visitatorer, hjemmepleje, hospice og andre afdelinger
  • Samarbejde og koordinering mellem læge, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist og andre relevante fagpersoner - herunder have overblik over patientens behov for hjælpemidler samt koordinere dette med hjemkommunen
  • Gennemgang af plejeforløbsplan og/eller udskrivningsrapport med patienten/pårørende
  • Holde sig opdateret omkring viden om kommunernes tilbud, organisering, mv. samt indgå i tværsektorielt samarbejde og relation med primær sektoren
  • Være ressourceperson for SAM:BO i afdelingen

Herudover kan der tilkomme andre opgaver, som løbende aftales.

Kompetencer:
Som udskrivelsessygeplejerske skal du være fleksibel i forhold til de daglige plejeopgaver, og dette sker i et tæt samarbejde med det øvrige plejepersonale.

Du skal være opsøgende i dit arbejde, både i forhold til patienter og til samarbejdspartnere. Du skal kunne arbejde med mange komplekse patientforløb på én gang og kunne koordinere udskrivelserne hertil.

Du skal have stærke kommunikative evner og kunne formulere dig både skriftligt og mundtligt til patienter, pårørende, plejepersonale og samarbejdspartnere.

Du skal kunne oplære afdelingens nye personale i at koordinere udskrivelse af patienter.

Derudover skal du være indstillet på, at udvikle stillingen som udskrivelsessygeplejerske og deltage i udviklingstiltag i forhold til udskrivelse af den komplekse ældre medicinske patient.

Sygeplejersker med erfaring fra primærsektor foretrækkes.

Vi tilbyder:

  • en velfungerende arbejdsplads, hvor kvalitet og menneskelige værdier går hånd i hånd    
  • en interessant og spændende hverdag
  • et behageligt arbejdsmiljø
  • engagerede kollegaer, der brænder for arbejdet med den geriatriske patient
  • en veluddannet og kompetent kollegagruppe, der sætter patienten først og som har et stærkt fagligt sammenhold
  • muligheden for at arbejde med komplekse plejemæssige problemstillinger i et miljø, hvor det dagligt er muligt at trække på såvel mono- som tværfaglige sparringspartnere
  • en arbejdsplads med stor mulighed for indflydelse og medinddragelse og med et højt informationsniveau
  • mulighed for løbende kompetenceudvikling, der tager udgangspunkt i afdelingens kompetenceudviklingsmodel

Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker i henhold til overenskomst med DSR, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt.

Yderligere oplysninger: 
Se eventuelt afdelingens rekrutteringsfilm: Rekrutteringsfilm

Funktionsbeskrivelse for stillingen finder du her: Funktionsbeskrivelse - Udskrivelsessygeplejerske

Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Bente Vind 20 46 04 30.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 15. december 2020. Ansøgningsfristen er den 11. december 2020, kl. 8.00.

Vi håber du vil være en del af vores fantastiske afdeling og glæder os til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.