Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udskrivningskoordinator til Lungemedicinsk sengeafsnit, SUH Roskilde

Målet;

  • Et højtspecialiseret sengeafsnit med regionsfunktion.
  • En velfungerende arbejdsplads, hvor medarbejderne trives og udvikles.
  • Høj patienttilfredshed og optimale patientforløb

Vores højt specialiserede lungemedicinske sengeafsnit mangler en skarp og super kompetent udskrivningskoordinator!

Hvem er vi?

Lungemedicinsk sengeafsnit har lige nu 8 sengepladser, men planer om at vokse sig større til 16 sengepladser. Personalegruppen er en blanding af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Vi har et godt kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer at tage vare på hinanden.

Vi arbejder i små teams omkring patienterne med mulighed for støtte fra udskrivningskoordinator og sygeplejerske med specialist funktion.

Vi behandler patienter med empyem, lungefibrose, atypiske mycobakterier, lungetransplanterede m.fl. Vi har et tæt samarbejde med vores store lungemedicinske ambulatorium og søger gerne at vidensdele og udvikle på tværs.

Vi er tilhængere af en stærk tværfaglig struktur, hvor vi alle byder ind med hver vores faglighed. Dvs. at udover sygeplejersker udgøres personalegruppen også af social- og sundhedsassistenter, speciallæger, sekretærer samt farmakonomer og fysioterapeuter. Vi vil have en afdeling, hvor undervisning, specialisering og dygtiggørelse er i fokus. Vi vægter godt arbejdsmiljø højt og vi er en meget positiv gruppe og går dagens opgaver i møde, med positivitet og et drys humor.

Din faglighed / Dine opgaver

  • Du er ressourceperson for indlagte borgere/patienter i overgangen fra hospital til kommune
  • Du har min. et års erfaring fra lignende sengeafdeling
  • Du har kendskab til Sundhedsaftalen
  • Du er dialogsøgende, kreativt tænkende og løsningsorienteret
  • Du sætter din faglige viden i spil, og at du er åben for læring
  • Sikre at der er fokus på patientens udskrivelse allerede fra indlæggelsen
  • Være kontaktsygeplejerske for udvalgte komplekse / sårbare patienter
  • Være koordinator ved udskrivningssamtaler / udskrivelsen hos udvalgte patienter

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Individuel oplæring Individuelt oplæringsforløb på 4-8 uger efter kompetencer
  • Oplæring i relevante procedure i specialet
  • 1 kompetenceudviklingsdag årligt med udgangspunkt i flere emner gennem bl.a. skills
  • Lungemedicinsk grundkursus inden for de første 2 års ansættelse
  • Ugentlig undervisning i afsnittet
  • Fast stilling på 32-37 timer
  • Weekendvagt hver 3. weekend, primært i 8 timers vagter

Organisatorisk

Du vil blive ansat i Lungemedicinsk sengeafsnit og referere til afdelingssygeplejersken.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du lyst til at se vores afdeling, er du meget velkommen til et uforpligtende besøg. Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge vores afdeling, så ring til:

Afdelingssygeplejerske Lene Steen Kristensen på tlf. 93 56 83 96.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.