Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udskrivningssygeplejerske til Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Ønsker du at arbejde med ’patienten først’ og gøre en forskel ved at sikre koordinering af de tværsektorielle indlæggelses –og udskrivningsforløb? Så læs videre!

 

Psykiatrisk afdeling Esbjerg søger 2 sygeplejersker i nyoprettede stillinger, der skal være med til at skabe sammenhæng og tryghed for patienter og pårørende i planlægning og udførelse af tværsektorielle overgange hos patienter med komplicerede udskrivelser. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling og ønskes besat pr. 1. april.

Om stillingen:

Som tværsektoriel udskrivningssygeplejerske vil du blive ansat i et sengeafsnit hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer skal der sikres en daglig screening af patienter ved indlæggelsen og sikre at udskrivelsen begynder ved indlæggelsen.

For at blive en succes i funktionen, er det vigtigt, at du har flair for at vurdere patientens behov og evner at koordinere div. tiltag for at sikre bedre sektorovergange for patienter med komplekse tværsektorielle forløb. At du er garant for sammen med dine kolleger, at sikre medinddragelse af patienten og dennes eventuelle pårørende, så de føler sig velinformeret. Du bliver en nøgleperson i forhold til at sikre at relevante problemstillinger tages op og følges op i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.

Du vil fungere som sparringspartner, videndeler/rådgiver i din afdeling, samt stå for tværgående koordinering og udvikling af funktionen i samarbejde med de øvrige tværsektorielle udskrivningssygeplejersker ved psykiatrisygehuset og jeres øvrige samarbejdspartnere både internt og eksternt. Du vil samtidig få et tæt og integreret samarbejde med de forløbskoordinatorer, som er ansat i psykiatrisygehuser ift. at varetage koordinering ift. patienter med misbrug og psykiatriske lidelser. Endvidere vil du indgå i et tæt samarbejde med nuværende og kommende socialsygeplejersker der ansættes på alle sygehusene som følge af budget forlig 2020.

En vigtig opgave bliver at sikre oplæring af kollegaer, således at alle har kendskab til SAM:BO- og sundhedsaftalerne. I forlængelse heraf, vil du også indgå i introduktionen af nye medarbejdere, samt have ansvar for indkaldelse og afholdelse af løbende samarbejdsmøder.

Vi forventer at du:

  • har høj faglighed og med udgangspunkt i denne er god til at vurdere patientens behov og evner
  • har interesse i at udvikle det nære sundhedsvæsen og arbejde ud af huset
  • har indgående kendskab til tværsektorielle samarbejdsaftaler samt primære og sekundære kommunale tilbud
  • har gode relationelle- og samarbejdskompetencer
  • kan arbejde selvstændigt og holde overblik over mange opgaver på én gang
  • er fleksibel og ansvarsbevidst ift. opgaver
  • er god til at formidle dig i skrift og tale.
    I forlængelse heraf vil det være en fordel, hvis du har erfaring som sygeplejerske fra både primær og sekundær sektor. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med SAM:BO- og sundhedsaftalerne samt kendskab til somatiske akutmodtagelser.
     
    Om Psykiatrisk Afdeling Esbjerg:
    Psykiatrisk Afdeling Esbjerg behandler voksne i alderen 20 år og opefter. På alle afsnit arbejdes der ud fra en bæltefri tilgang, og forebyggelse af tvang er en del af dagligdagen.
    Vores optageområde er
    Fanø, Esbjerg, Varde og Vejen kommune.
     
  • Har du spørgsmål eller brug for yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Jens Egon Hansen på Tlf 99446600
     
    Løn i henhold til gældende overenskomst, herunder psykiatritillæg.
    Oplysninger om psykiatrisygehuset fås på www.psykiatrienisyddanmark.dk
     
    Ansøgningsfrist: 02, marts 2021
    Ansøgningen fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link
     
    Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 12. marts 2021
    Stillingerne forventes besat per 1. maj 2021 under forudsætning af regionsrådets bevilling i februar 2021
     


ellerDownload

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.