Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklende studiejob

Vi søger skarpe studerende med interesse for offentlig digitalisering - eller udbudsproces - eller indsamling af data i en fagligt ambitiøs styrelse, som arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs.

Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering er den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Styrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsmini­steriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 pct. i 2030, og vi arbejder for, at denne reduktion fremmes og understøttes af data.

Kontoret Fællesoffentlig Datadistribution (FDD) søger to studerende til Datafordeleren. Vi har ansvar for Datafordeleren, der distribuerer de danske offentlige grunddata. Datafordeleren er en helt central del af den fællesoffentlige data-infrastruktur og distribuerer fx en række ejendoms- og adressedata. Vi vil i 2020 have fokus på bl.a. den tværoffentlige driftsgovernance omkring Datafordeleren samt på forberedelse af genudbuddet af Datafordelen i et EU-udbud. Vi søger to studerende.

Dine opgaver:
Den ene studerende skal arbejde med genudbud af Datafordeleren. Udbuddet af Datafordeleren er en omfattende opgave, og du skal hjælpe projektleder og projektmedarbejdere med at forberede udbudsmateriale og gennemføre udbuddet. Dine opgaver bliver en blanding af proces- og planlægningsopgaver, men også mere tekniske opgaver. Afhængigt af interesser og baggrund kan du også indgå i andre opgaver.

Om dig:

  • Du studerer på en lang videregående samfundsvidenskabelig eller teknisk uddannelse og har interesse for offentlige udbud.
  • Du er struktureret og har gode skriftlige formidlingsevner

Dine opgaver:
Den anden studerende skal bistå med at drive driftsgovernancen omkring Datafordeleren. Driftsgovernancen er tværoffentlig med statslig og kommunal deltagelse, og du skal bl.a. samarbejde med en række andre styrelser. Du skal hjælpe med mødeforberedelse, præsentationer, mødereferater mv. Afhængigt af interesser og baggrund kan du også indgå i andre opgaver.

Om dig:
  • Vi forestiller os, at du læser på en lang videregående samfundsvidenskabelige eller teknisk uddannelse og har interesse for offentlig digitalisering og data.
  • Du er struktureret og har gode skriftlige formidlingsevner

Yderligere oplysninger om begge stillinger kan fås hos kontorchef Morten Hvidberg på telefon 7254 5852 eller chefkonsulent Anders Raahauge på telefon 7254 5131.

Kontoret Geografiske Referencer søger en studerende til arbejdet med InSAR opgaver. Vi har bl.a. myndighedsansvaret for højder og position i Danmark, og du kommer til at arbejde med højderne over middelvandstanden. Kontoret arbejder med dataindsamling ved anvendelse af ny teknologi, hvor du er med til gennemgang og vurdering af metoderne.

Dine opgaver ved InSAR undersøgelse:
  • Undersøgelse af InSAR data fra Sentinel 1 satellit for anvendelse inden for geodæsi.
  • Udvikle demomodel til illustration af landbevægelser og andre geodætiske informationer.
  • Du skal også løse små og store opgaver sammen med kontorets øvrige medarbejdere. Det kan dreje sig om mindre analyser, præsentationer og dokumentation.

Om dig:
Du er studerende på en lang videregående uddannelse f.eks. geografi, geoinformatik, landinspektør, ingeniør eller IT med interesse for analyse, og du kan genkende dig selv i følgende:
  • Du er interesseret i dataindsamling gennem SAR og InSAR
  • Du har teoretisk viden om SAR, billedbehandling og -analyse.
  • Du har erfaring med GIS og gerne QGIS.
  • Du har erfaring med programmering i sproget Python.
  • Du er bachelorstuderende og kan arbejde mindst én hel dag om ugen.

Yderligere oplysninger kan fås hos funktionsleder Erik Lysdal på telefon 7254 5665 eller 2892 1805.

Kontoret Geodata har ansvar for GeoDanmark-samarbejdet mellem staten og kommunerne om kortlægning af Danmark. Kontoret søger en studerende til administrative opgaver og til ajourføring og kvalitetssikring af landsdækkende geografiske data.

Dine opgaver:
  • Du skal understøtte kontoret med sekretariatsopgaver, bl.a. udarbejdelse af beslutningsoplæg til GeoDanmarks bestyrelse, vidensindsamling og analyser samt praktiske opgaver.
  • Du får mulighed for at indgå i GeoDanmark-produktionen, hvor vi varetager den løbende ajourføring og kvalitetssikring af data, herunder fx datavask for udvalgte temaer.

Om dig:
  • Du er i gang med en lang videregående uddannelse inden for fx geografi, geoinformatik, landinspektør
  • Du er struktureret og har gode skriftlige formidlingsevner
  • Du har kendskab til geografiske data og kan anvende GIS-værktøjer til sammenstilling og analyse af geografiske data
  • Du har godt humør, lyst til at være en del af kontoret og kan arbejde 2-3 dage om ugen.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Jens Brandt Sørensen på telefon 41 73 12 66 eller funktionsleder Jørgen Grum på telefon 41 14 85 28.

For alle stillingerne gælder:
Du lander i en ambitiøs styrelse med superdygtige kolleger, og du kommer helt sikkert til at lære en masse nyt i et stærkt fagligt miljø.

Løn- og ansættelsesvilkår: i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Arbejdstiden er 15 timer pr. uge i gennemsnit, og arbejdstiden planlægges under hensyntagen til dit skema, afleveringer, eksamener osv.

An­sæt­tel­ses­­­området er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Tiltrædelse snarest efter aftale.

Du søger stillingen online via linket ”Søg stillingen”. I din ansøgning skal du skrive, hvilken eller hvilke stillinger du søger. Vi skal have dine oplysninger samt ansøgning og CV senest den 16. februar 2020. Vi holder samtaler løbende.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Viden om data der effektiviserer og skaber vækst
Vi skaber effektiviseringer i den offentlige sektor og vækst i samfundet gennem udbygning af den nationale datainfrastruktur og anvendelse af data, hvor nytten er størst. Vi har fokus på, at data er let tilgængelige via en sikker distribution, og at data kan deles og anvendes af mange på tværs af den offentlige og private sektor. Vi lægger i vores arbejde stor vægt på fællesoffentlige samarbejder og udviklingen af tværoffentlige digitale sammenhænge for data.

Læs mere på www.sdfe.dk
Følg os på LinkedIn.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.