Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklere, der vil arbejde med testrobotter

Vil du være en del af et lille team i en stor organisation? Og vil du gerne arbejde med testrobotter og de nyeste teknologier?

Kan du udvikle i Java og kunne du tænke dig at arbejde med teknologier som Selenium, TestNG, Docker, Jenkins, Wiremock, med flere, så er du måske den udvikler, vi har brug for i vores afdeling, Kvalitetssikring og Test.

Som vores nye udvikler får du en vigtig rolle med at sikre og forbedre kvaliteten af de danske skattesystemer. Du kommer til at deltage i udviklingen af værktøjer, der understøtter projekter og programmer i den danske skatteforvaltning, hvor bl.a. opkrævning samt bolig- og toldområdet er i fokus i øjeblikket. Vi arbejder inden for SAFe-rammeværket, hvilket betyder daglige “standups”, brug af kanban boards og leverancer i continuous releases.

Vi bevæger os i den yderste frontlinje i forhold til implementering af værktøjer til understøttelse af continuous delivery og afsøger både nye metoder og værktøjer i vores bestræbelser på at skubbe grænserne. Så hvis kan lide nye måder et gøre tingene på, så kunne det her job godt være noget for dig”” fortæller din nye kontorchef Søren Alain Mortensen

Om jobbet som udvikler

Som udvikler hos os bliver du en del af spændende og udfordrende arbejdsplads med højt til loftet. Du indgår i en afdeling med både arkitekter, modellører, manuelle testere og udviklere af automatiseret test m.fl. Vores opgave er at sikre en effektiv udvikling og test. Vi forestiller os, at du skal udvikle nye værktøjer til testautomatisering, såkaldte testrobotter, hovedsageligt i Java.

Du kommer til at arbejde med teknologier som Spring, Docker, Jenkins, cloud platforme m.fl. og værktøjer som Selenium, TestNG, Wiremock og andre i komplekse systemlandskaber, og du bliver en del af en organisation, som benytter SAFe og tror på continuous delivery.

Om dig

Du kan både være i starten af din karriere, eller også have mere erfaring inden for softwareudvikling.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har interesse for Test Driven Development og andre best practices på udviklingsområdet
  • Har en god forståelse for udfordringer og styrker, der er forbundet med it-udvikling
  • Har kendskab til de nyeste værktøjer til effektivisering af udviklingsforløbet og sikre continuos release
  • Er åben og udadvendt og god til at kommunikere
  • Er engageret i agil udvikling og effektiv test, særligt i en agil kontekst
Du handler proaktivt, er nysgerrig af natur og har lyst til at opbygge viden i tæt samarbejde med dine kolleger. Du har også en god forståelse for udfordringer og styrker, der er forbundet med it-udvikling. Du er formentlig også en god problemløser, som ser løsningsmuligheder og ikke uoverstigelige forhindringer.

Din nye arbejdsplads

Du kan se frem til at blive en del af et spændende og innovativt team præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes.

Vi er et mindre kontor, så vi kender hinanden rigtig godt, og er gode til at hjælpe hinanden. Vi har en uformel omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for skabelsen af gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen” fortæller Søren.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsens arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering i Danmark. Med stor indflydelse følger et stort ansvar, hvorfor vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder og vi skal være dybt fagligt specialiserede, samtidig med at vi har øje for hele samfundets behov – det er her din faglighed kommer ind i billedet og hjælper til med at de bedste forudsætninger findes for forskellige grupper af fagspecialister. Kernen i vores arbejde er høje ambitioner, et fælles mål om integritet og transparens, hvorfor der er stort fokus på optimal ledelse og udvikling af samtlige ansatte, professionelt såvel som menneskeligt.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet” senest 28. april 2020. Vi holder samtaler løbende. Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Torben Rübner på 45 23 68 46.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Tiltrædelse er snarest muligt. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen på www.ufst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.