Udviklingschef til Psykiatrisk Center Amager



Vil du være med til at sætte retning for den ambulante behandling og sikre høj kvalitet og sammenhæng i patientforløb på Psykiatrisk Center Amager?

På Psykiatrisk Center Amager (PCA) har vi besluttet at udvide vores centerledelse med en udviklingschef. Derfor er vi på udkig efter en visionær udviklingschef, som sammen med resten af centerledelsen har lyst til at stå i spidsen for udviklingen og driften af et stort og ambitiøst psykiatrisk center med mange enheder og funktioner. Er det en opgave du har mod på?

Høje ambitioner, klinisk faglighed og udvikling af vores dedikerede personale
Din fornemmeste opgave bliver at udvikle det ambulante sygeplejefaglige område og sikre et godt udviklings-, uddannelses- og læringsmiljø, der kan rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere.

Den ambulante behandling i Region Hovedstadens Psykiatri er højt prioriteret og er derfor også i rivende udvikling i disse år. På PCA er vi derfor i fuld sving med en række meningsfulde indsatser, som skal styrke den ambulante behandling, til gavn for vores patienter. Nogle af de igangværende indsatser, som vil kræve ledelseskraft og løbende opfølgning i det kommende år, er:

  • Forankring af F-ACT-modellen på to af vores større ambulatorier (vi er godt i gang)
  • Udvikling og implementering af KAG Bipolar og KAG Psykoterapi på to ambulante enheder
  • Sikring af sammenhæng i patientforløb og behandling på tværs af ambulante enheder og døgnafsnit
  • Understøttelse af en recoveryorienteret tilgang i behandlingsarbejdet
  • Styrkelse og videreudvikling af den tværsektorielle indsats

… og meget mere.

Som udviklingschef bliver din opgave at sætte retning for disse – og andre – større strategiske indsatser og understøtte de ambulante ledere og medarbejdere i deres arbejde med indsatserne. Berøringsfladerne er store både internt og eksternt, og jobbet rummer masser af krydspres, der løbende skal balanceres. Ambitionerne for centerets kliniske faglighed er høje, og du vil få en helt central rolle i centrets daglige drift og løbende udvikling.

Det er et job med alsidige og fagligt udfordrende arbejdsopgaver, som samtidig rummer et stort handlerum til at finde de gode løsninger i tæt samarbejde med resten af organisationen.

Dit ansvar og arbejdsopgaver som udviklingschef
Udviklingschefen indgår i centerledelsen. Sammen med resten af centerledelsen har udviklingschefen ansvar for, at PCA ledes således, at vores kliniske personale kan yde den bedst mulige behandling til vores patienter. Som udviklingschef med ansvar for PCA’s ambulante virksomhed vil du varetage ledelsen af både strategiske og driftsmæssige opgaver på tværs af organisationen. Du vil have specifikke faglige ansvarsområder og indgå i interne og eksterne arbejdsgrupper, fora mm. Den største enkeltopgave er sammen med en klinikchef at lede en række ambulante kliniske enheder.

Mere præcist har du som udviklingschef ansvaret for:

  • At lede og udvikle det samlede faglige behandlingsmiljø og patientforløb sammen med dine centerledelseskollager
  • At sikre rette kvalitet og patientsikkerhed i samarbejde og dialog med ledere, medarbejdere, patienter og pårørende.
  • At sikre de bedst mulige vilkår for både drift og udvikling af afsnit og enheder. Herunder være en tydelig og inspirerende chef, der med udgangspunkt i data vedholdende arbejder med løbende forbedringer og faglig udvikling.
  • At gå forrest og ved egen person sætte et højt niveau for god og synlig ledelse, præget af involvering, samarbejde og med tydelige og ambitiøse målsætninger.
  • At skabe en velfungerende og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.

Som udviklingschef indgår du i centerledelsen, der består af en centerchef, to klinikchefer og nu snart også to udviklingschefer. Centerledelsen udgør et team med komplementerende kompetencer og dækker tilsammen den ledelsesmæssige opgaveportefølje på centret. Med udgangspunkt i dette har hvert enkelt centerledelsesmedlem specifikke ansvarsområder og opgaver, hvor det gennemgående fokus er at sikre helhedsorienterede løsninger, der giver mest mulig værdi for patienterne.

Sammen med en klinikchef har du det overordnede ansvar for udviklingen og driften af PCA’s ambulante virksomhed. Men du skal også arbejde tæt sammen med centrets anden udviklingschef, som har ansvaret for centrets døgnafsnit, om det sammenhængende patientforløb samt en række faglige og strategiske indsatsområder, som går på tværs af centret.

Hvem er du?

  • En erfaren leder. Du har en involverende ledelsesstil, kan skabe følgeskab i dine initiativer og er professionel, åben, respektfuld og direkte i din kommunikation med andre. Du har gode relationelle kompetencer, der sikrer en god dialog og et godt samarbejde med alle samarbejdspartnere. Du har fokus på at sikre høj trivsel, motivation og på at skabe et trygt, involverende og åbent samarbejdsmiljø.
  • Du kan navigere og trives i en kompleks organisation, hvor der naturligt er mange opgaver og interesser, der går på tværs af organisatoriske skel. Du tager naturligt ansvar, kan bevare overblikket og leverer resultater under tidspres. Du er god til at holde styr på og trives med at have at have mange opgaver og projekter i gang på en gang.
  • Du har stor organisatorisk forståelse, tænker altid i helhedsløsninger og tværfaglighed og kan med stor vedholdenhed føre opgaver helt i mål.
  • Du har en stærk psykiatrifaglig profil, som bunder i solide kliniske erfaringer, som du formår at omsætte til relevant sparring til dine ansatte ledere og som du bruger som ballast, når du skal træffe ledelsesmæssige beslutninger.

Kvalifikationer
For at blive taget i betragtning til stillingen skal du have en bred klinisk og psykiatrisk erfaring samt dokumenteret ledelseserfaring fra kliniske enheder. Du har indsigt i kvalitetsudvikling, planlægning og ressourcestyring og har erfaring med og kan gå forrest i datadrevet ledelse og forbedringsmetoder, herunder leanværktøjer.

Du har en sygeplejefaglig eller anden relevant sundhedsfaglig baggrund og erfaring, suppleret med videreuddannelse på master- eller kandidatniveau.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi er indstillet på at forhandle tillæg, som svarer til dine kompetencer.

Stillingen er til besættelse den 1. februar 2021 eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig
Vi tilbyder et attraktivt job med gode muligheder for at gøre en forskel og påvirke fremtidens psykiatri. Du får et tæt samarbejde med en ambitiøs men uformel centerledelse, samt rig mulighed for at få indflydelse på centrets retning og udvikling.

Synes du, at ovenstående lyder spændende, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning. Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du også mere end velkommen til at kontakte centerchef Hallur Gilstón Thorsteinsson på 29349362 eller hallur.gilston.thorsteinsson@regionh.dk eller udviklingschef Nanette Forner på nanette.forner@regionh.dk eller 30183100.

Søg via knappen "Send ansøgning" på denne side senest den 1. december. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din motiverede ansøgning.

Vi forventer at afholde 1. samtaler fredag d. 4. december og 2. samtaler fredag d. 11. december. Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med udvælgelse benytter os af personlighedstest forud for 2. samtale.

Om Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager har et optageområde, der på nær Christianshavn dækker hele Amager og Vesterbro inkl. Sydhavnen. Befolkningstallet udgør omkring 270.000 borgere, og der forventes en yderligere befolkningstilvækst.

Centeret har 9 døgnafsnit med i alt 129 sengepladser fordelt på fem intensive og fire åbne, subspecialiserede sengeafsnit. Alle sengeafsnit har adresse på Digevej. Den ambulante behandling varetages på tre matrikler på hhv. Gammel Kongevej, Hans Bogbinders Allé og Digevej. Den ambulante behandling er organiseret i en række ambulante afsnit, herunder to FACT-ambulatorier, et OPUS-ambulatorium, Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, Psykoterapeutisk Ambulatorium, Gadeplansteam, Botilbudsteam og det regionale Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse.

Psykiatrisk Center Amager er et universitetshospital med dertilhørende uddannelses- og undervisningsaktiviteter samt en forskningsenhed.
 


Det handler om liv
Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv. Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv.

Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten. Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt.

Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv.

Fakta 

  • Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre 
  • Behandler 50.000 patienter årligt 
  • Introforløb for nye medarbejdere
  • Forgangshospital for patientinddragelse


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Leder du efter det perfekte studiejob - vi søger sygeplejestuderende til faste weekendvagter

Gentofte Hospital

Hellerup
Næsten færdiguddannet sygeplejerske? Få netværk, erfaring og fællesskab på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev Hospital. Er du sygeplejerskestuderende på 5. eller 6. semester og ønsker du et studiejob, som ruster dig til at blive pr...
Indrykket:19. november 2020

A position as chief physician, at the Department of Breast Surgery, Herlev Hospital, is vacant for occupation 01. March 2021

Gentofte Hospital

Hellerup
A position as chief physician, at the Department of Breast Surgery, Herlev Hospital, is vacant for occupation 01. March 2021. We are looking for a specialist in breast surgery, with a broad international experience in oncoplastic techniques and rese...
Indrykket:19. november 2020

Vil du uddanne andre og samtidig sikre dig en tydelig plan for din egen faglige udvikling? Hvis du kan svare ja til dette og har 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning, er det dig, vi søger

Rigshospitalet

København Ø
Vil du uddanne andre og samtidig sikre dig en tydelig plan for din egen faglige udvikling? Hvis du kan svare ja til dette og har 1 6 diplomuddannelse i klinisk vejledning, er det dig, vi søger. Du vil blive en del af et fantastisk sammenhold mellem ...
Indrykket:19. november 2020

Vi søger nyuddannede sygeplejersker til Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme

Gentofte Hospital

Hellerup
Vi søger nyuddannede sygeplejersker til vores spændende afdeling! Er du nyuddannet sygeplejerske, og kunne du tænke dig at arbejde på en spændende, dynamisk arbejdsplads med en ung dynamisk ledelse og et stærkt fællesskab så tag din dygtigste studie...
Indrykket:19. november 2020

Sundhedsfaglige medarbejdere søges til Coronaopsporing

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge

København S
Vil du støtte arbejdet med at bryde COVID-19 smittekæderne og bevare kontrollen over epidemien? Har du en sundhedsfaglig uddannelse og lyst til at have en central rolle i arbejdet med kontaktopsporing af COVID-19 positive og deres nære kontakter? Ka...
Indrykket:11. november 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Leder du efter det perfekte studiejob - vi søger sygeplejestuderende til faste weekendvagter

Gentofte Hospital

Hellerup
Næsten færdiguddannet sygeplejerske? Få netværk, erfaring og fællesskab på Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev Hospital. Er du sygeplejerskestuderende på 5. eller 6. semester og ønsker du et studiejob, som ruster dig til at blive pr...
Indrykket:19. november 2020

A position as chief physician, at the Department of Breast Surgery, Herlev Hospital, is vacant for occupation 01. March 2021

Gentofte Hospital

Hellerup
A position as chief physician, at the Department of Breast Surgery, Herlev Hospital, is vacant for occupation 01. March 2021. We are looking for a specialist in breast surgery, with a broad international experience in oncoplastic techniques and rese...
Indrykket:19. november 2020

Vil du uddanne andre og samtidig sikre dig en tydelig plan for din egen faglige udvikling? Hvis du kan svare ja til dette og har 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning, er det dig, vi søger

Rigshospitalet

København Ø
Vil du uddanne andre og samtidig sikre dig en tydelig plan for din egen faglige udvikling? Hvis du kan svare ja til dette og har 1 6 diplomuddannelse i klinisk vejledning, er det dig, vi søger. Du vil blive en del af et fantastisk sammenhold mellem ...
Indrykket:19. november 2020

Vi søger nyuddannede sygeplejersker til Afdeling for Mave-, Tarm- og Leversygdomme

Gentofte Hospital

Hellerup
Vi søger nyuddannede sygeplejersker til vores spændende afdeling! Er du nyuddannet sygeplejerske, og kunne du tænke dig at arbejde på en spændende, dynamisk arbejdsplads med en ung dynamisk ledelse og et stærkt fællesskab så tag din dygtigste studie...
Indrykket:19. november 2020

Sundhedsfaglige medarbejdere søges til Coronaopsporing

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge

København S
Vil du støtte arbejdet med at bryde COVID-19 smittekæderne og bevare kontrollen over epidemien? Har du en sundhedsfaglig uddannelse og lyst til at have en central rolle i arbejdet med kontaktopsporing af COVID-19 positive og deres nære kontakter? Ka...
Indrykket:11. november 2020