Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingsfysioterapeut til Træningssektionen

Da vores udviklingsterapeut har søgt nye veje, søger vi en udviklingsterapeut med fysioterapeutisk baggrund til ansættelse i Træningssektionen pr. 1. februar 2021.
Stillingen er på 37 t/uge.

Træningssektionen er en dynamisk og faglig stærk aktør, der sammen med hjemmeplejen, plejecentrene, Sygeplejen, Rehabiliteringsafdelingen, Kommunikationscentret, Jobcentret m.fl indgår i rehabiliteringsprocesser med borgerne og er med til at gøre sundhedsområdet i Hillerød Kommune til et fyrtårn, der kan ses langt væk.

Om jobbet

  • Du vil i samarbejde med vores anden udviklingsterapeut være naturlig tovholder for faglige/tværfaglige projekter, kvalitetsarbejde, audits mv.
  • I samarbejde med ledelsen og vores ergoterapeutiske udviklingsterapeut bliver du medansvarlig for, at den faglige kvalitet stemmer overens med de faglige standarder og gældende lovgivning.
  • Som udviklingsterapeut skal du i samarbejde med vores ergoterapeutiske udviklingsterapeut undersøge og løfte den faglige udvikling og påvirke den kliniske praksis på genoptræningsområdet hen imod en systematisk og vidensbaseret praksis.
  • Med din stærke fagprofil og praksiserfaring skal du være med til at forene teori og praksis, så det afspejles i tilgangen til det daglige arbejde med udviklingen af de faglige aspekter i træning/genoptræning af borgerne.
  • Du vil være én af vores ressourcepersoner i de nuværende og fremtidige implementeringsinitiativer i det interne og eksterne samarbejde.
  • I perioder kan det være relevant at indgå i træning med borgere eller deltage på holdforløb eller andre forløb sammen med vores terapeuter med henblik på at udvikle praksis.
  • Du skal være med til at tilrettelægge monofaglige og faglige møder i Træningssektionen.
  • Ved sygdom, ferie eller andet fravær afløser du vores koordinatorer i.f.t. at modtage og koordinere henvendelser til Træningssektionen eller du varetager borgernære opgaver.
Arbejdsdagen i træningssektionen er meget afvekslende og omskiftelig med en høj grad af medindflydelse, respekt og medansvar for den fælles opgaveløsning. Det forventes, at du er dygtig til at danne dig et overblik og prioritere i de mange udviklingsområder, der løbende arbejdes med. Du tilrettelægger selv din arbejdsdag i samspil med dine kollegaer.

Om dig
  • Du er uddannet fysioterapeut, har flere års praksiserfaring og evt. erfaring fra lign. stilling
  • Du er i gang med eller har sen sundhedsfaglig diplomuddannelse, en masteruddannelse eller en kandidatuddannelse.
  • Du har en stærk fagprofil, er igangsætter og afslutter af nye faglige tiltag og arbejder systematiseret og evidensbaseret.
  • Du er pædagogisk, anerkendende, lyttende, åben, medinddragende og kan motivere kollegaer i det daglige samarbejde.
  • Med dine personlige kompetencer bidrager du naturligt til det gode arbejdsmiljø og samarbejde generelt.

Om os
Træningssektionen er organiseret i Ældre og Sundhed og er en del af Hillerød Kommunes Sundhedscenter, sammen med Hjemmeplejen, Sygeplejen og Rehabiliteringsafdelingen.
I Træningssektionen er vi ca 65 engagerede medarbejdere. Ergo – og fysioterapeuter, sygeplejersker, en SSA, en diætist, udviklingsterapeuter, en faglig koordinator, en administrativ medarbejder, to områdeledere og en sektionsleder.

Vi brænder alle for udvikling, rehabilitering, genoptræning, tværfagligt samarbejde og et sundt arbejdsmiljø. Vi bestræber os på at være en arbejdsplads i udvikling.

Vi er klinisk undervisningssted for fysio- og ergoterapeutstuderende og har en stor tværfaglig samarbejdsflade internt i Hillerød Kommune. Eksternt arbejder vi sammen med frivillige aktører, private leverandører og tværsektorielle samarbejdspartnere.
Træningssektionens kerneopgaver er genoptræning af kommunens borgere efter Servicelovens § 83a, § 86 og § 122 samt Sundhedslovens § 140 og § 119.

Vi ønsker en kompetent kollega, som har lyst til at være en del af en dynamisk sektion, hvor der løbende er fokus på udvikling af den faglige og tværfaglige indsats.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen fastansættes på baggrund af en forhandling ud fra dokumentation for tidligere ansættelser og efter/videreuddannelse.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte områdeleder Mette Kjærgaard på telefon 72 32 86 23 eller på mail metkj@hillerod.dk. Du kan også kontakte områdeleder Lotte Kjær Sørensen på telefon 72 32 36 62 eller på mail liso@hillerod.dk.

Send din ansøgning elektronisk senest den 22. januar 2021 kl. 12.

Ansættelsessamtaler afholdes den 27. januar 2021.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. I Hillerød Kommune har vi røgfri arbejdstid fra 1. januar 2021.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.