Udviklingskonsulent i Center for Psykiatri og Handicap

Vi søger

Vi har brug for en dygtig konsulent, der kan omsætte sin viden og erfaring, med indlevelse og forståelse for de målgrupper som Center for Psykiatri og Handicap støtter.

Vi ønsker

En faglig kapacitet med relevant erfaring indenfor fagområdet. Du kan have samlet erfaring som konsulent, støttemedarbejder, socialrådgiver eller andet inden for psykiatri og handicapområdet og gerne med en akademisk baggrund og erfaring med konsulent- og projektarbejde. Det vigtigste er at du er i stand til at ’flytte noget’ og arbejde selvstændigt.

Du har viden, indsigt og holdninger til fagområdet. Vi vil gerne udfordres på faglighed og holdning, hvorfor du også får rum til at bruge din viden. Holdning er en forudsætning for at du kan bidrage til en udvikling, der skal ske i fællesskab med de dygtige medarbejdere og ledere i centeret. 

Du skal kunne se mening i tværgående og tværsektorielt samarbejde, og du skal kunne igangsætte, understøtte og være en aktiv deltager i dette.

Center for Psykiatri og Handicap

Udviklingskonsulenten refererer direkte til Psykiatri- og handicapchefen, og skal selvstændigt varetage udviklingsopgaver og kunne skrive sagsfremstillinger til politisk behandling.

Stillingen er placeret i en mindre enhed med fire andre medarbejdere, der varetager andre tværgående opgaver for hele centeret.

Udviklingskonsulenten skal indgå i et tæt samarbejde med i især de 10 ledere i Center for Psykiatri og Handicap. og understøtte de strategiske indsatser, der er valgt for hele centeret. Aktuelt har vi fokus på at optimere vores drift gennem mere målrettet støtte til borgerne – herunder bl.a. gennem nye arbejdsgange og udredningsmetoder fx den fortsatte implementering af ny takststyringsmodel og digitaliseringsprojektet Fælles Faglige Begreber (FFB). Vi forventer, at du har erfaring med bl.a. planlægning, facilitering og implementering af processer, erfaring med fonds- og puljeansøgninger, samt udfærdigelse af sagsfremstillinger til politiske udvalg.

Glæd dig

Du bliver ansat i et veldrevet center med veluddannede og engagerede medarbejdere og ledere. Vi arbejder hver dag efter at støtte vores borgere med at lykkes i livet på egne præmisser og arbejder med borgerens medborgerskab og indflydelse på eget liv, så borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere

I Center for Psykiatri og Handicap er vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”Respekt”, ”Åbenhed” og ”Engagement” er vi fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Centeret og for Bornholms Regionskommune.

Du vil ved ansættelsen indgå i et tilrettelagt intro-program med introduktion til centrets enheder og til Kommunens øvrige centre, og du vil få en mentorordning med en anden Udviklingskonsulent i organisationen.

Stilingen er på 30 timer pr. uge. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelsen.

Ansættelsen er pr. 01-02-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 30-11-2020. 

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 08-12-2020 og 15-12-2020. Du vil blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse, hvis du bliver udvalgt til anden samtalerunde. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Psykiatri og Handicapchef Margrethe Vogt Thuesen på 56927802 eller eller Leder af Socialpsykiatri Øst Gunvor Poulsen på telefon 56927852.

Center for Psykiatri og Handicap

I Center for Psykiatri og Handicap yder vi kompetent støtte og vejledning. Vi ser faglighed som nøglen til at løfte vores opgaver og nå vores mål om at borgerne lykkes i livet, på egne præmisser.

Vi arbejder med borgernes medborgerskab og indflydelse på eget liv, så borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale udfordringer har mulighed for at tage del i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune er en stor organisation med ca. 3.500 medarbejdere, og samtidig en unik kommunal arbejdsplads: Vi udgør en region for sig og arbejder med strategier og projekter, som danske kommuner normalt ikke kan. Vi har ansvar for områder som turisme og erhvervsudvikling, og står selv for internationale samarbejder og EU-programmer. Vi har visionære planer for øens fremtid. Ikke mindst drømmen om at skabe et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi.

På www.brk.dk kan du læse mere om Bornholms Regionskommune.

På www.brk.dk/taetsammen kan du læse om projekt Tæt sammen, hvor vi sætter fokus på kultur, fælles identitet og samarbejde, ved at beskrive de mange former for samarbejde i 12 fortællinger om regionskommunen.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv er Bornholm Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden. Vi ved, at potentielle tilflyttere har brug for information, råd og vejledning, og derfor er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm. Han kan bl.a. fortælle, hvordan han kan hjælpe med at skaffe et job til din ægtefælle.

Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.