Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingskonsulent med politisk tæft til Staben i Borgercenter Handicap

Drømmer du om at blive en dygtig udviklingskonsulent eller projektleder? Har du erfaring som projektmedarbejder fra større udviklingsprojekter, gode generalistkompetencer - og måske erfaring med politisk betjening? Så får du mulighederne for at udvikle dig her!  
 
I Staben får du 27 gode kolleger med forskellige fagligheder, som alle bidrager til at understøtte den faglige og organisatoriske udvikling i Borgercenter Handicap. Vores succes beror på, at vi lykkes med at omsætte handicappolitiske mål til praksis. Det indebærer, at vi styrker kvaliteten og sammenhængen på tværs af centret bl.a. ved at understøtte og udvikle organisationen.  
 
Borgercenter Handicap er et af fire borgercentre i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Vi har ansvar for kommunens indsats over for borgere med funktionsnedsættelser. Borgercentret har både myndighedsansvar for indsatsen og ansvar for drift og udvikling af dag- og døgntilbud til borgere med handicap. Vi er en organisation i rivende udvikling, som du får god mulighed for at præge.  
 
Staben er organiseret i tre teams: Team for Ledelse, HR og Kommunikation, Team for Kvalitetsudvikling og Læring og Projektteam for Faglig Understøttelse. Du vil indgå i sidstnævnte, som skal sikre effekt og kvalitet af de strategiske og udvalgte projekter, der er prioriteret af Socialforvaltningens direktion og ledelsen i Borgercenter Handicap.  
 
Dine arbejdsopgaver 
Du vil komme til at sidde med forskellige udviklingsopgaver, der skal bidrage til at indfri målene om professionel borgerdialog, styrket faglig kvalitet og læring, rettidighed og ressourcer i balance for Myndighedsområdet i Borgercenter Handicap. Du vil få ansvaret for løbende evaluering med kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og bistå programlederen med den halvårlige afrapportering til politikerne.  
 
Din profil   
Vi søger en kandidat med de rette kompetencer og relevant erfaring. Det er en fordel, hvis du i forvejen har erfaring som akademisk medarbejder eller projektmedarbejder og har arbejdet med kvantitativ evaluering af udviklingsprojekter, så du har indsigt i redskaberne til projektledelse. Vi foretrækker kandidater, der i forvejen har kendskab til myndighedsområdet - og forstår, hvad det vil sige at arbejde i en stabsfunktion.  
 
Vi forventer, at du  
  • trives med, at politisk fastsatte mål og retningslinjer er en del af arbejdet – gerne med kendskab til Socialforvaltningen i Københavns Kommune  
  • har erfaringer med at drive udviklingsindsatser og arbejde med evalueringer som projektmedarbejder på større udviklings- og implementeringsprojekter  
  • er en idérig facilitator og ved, hvordan du kan involvere medarbejdere i udviklingsopgaver og implementeringsprocesser  
  • har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner – og gerne erfaring med politisk betjening  
  • kan arbejde på tværs af borgercentret og håndtere forskellige interessenter  
  • har blik for, hvem du skal involvere, samtidig med at du arbejder selvstændigt, systematisk og bevarer overblikket  
  • trives som sparringspartner for kolleger med andre fagprofiler og ikke holder dig tilbage for selv at søge sparring  
Vi tilbyder   
  • et spændende og udviklende job i en politisk styret organisation  
  • mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling  
  • stor kontaktflade til andre fagområder  
  • dygtige og engagerede kolleger  
  • et godt socialt miljø, hvor bl.a. stærk faglighed, samarbejde på tværs og et godt grin er i højsædet  
  • flextid  
Om Borgercenter Handicap   
Staben er en del af Borgercenter Handicap. Vores målgruppe er borgere med varigt nedsat funktionsevne. Du kan læse om Socialforvaltningen på København Kommunes hjemmeside www.kk.dk og om Borgercenter Handicap på www.bch.kk.dk
 
Løn- og ansættelsesvilkår   
Ansættelsen sker hurtigst muligt eller fra den 1. maj 2018 i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.  
 
Vi indhenter referencer på den kandidat, der tilbydes jobbet.  
 
Yderligere oplysninger  
Vi har til huse på Thoravej, 2400 København NV.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kirstine M. Jørgensen på 2494 1221 eller stabschef Karima Isert på 2157 5767.  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 27. februar 2018  
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 7. marts 2018. 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her