Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingskonsulent til barselsvikariat i staben i Center for Omsorg og Specialpædagogik

Vil du være med til at skabe udvikling og drift i et stort centerfællesskab for borgere med handicap? Er du kommunikativt stærk, god til at veksle mellem udviklingsopgaver og driftsopgaver, og kan du bevare overblikket i en kompleks organisation? Trives du i en omskiftelig hverdag, hvor du i høj grad selv er drivende på dine opgaver og har en bred tværfaglig og organisatorisk kontaktflade? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat i Center for Omsorg og Specialpædagogik (COS).

Din rolle som udviklingskonsulent i COS
COS er et stort centerfællesskab, der er forankret i Borgercenter Handicap i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Centeret tæller otte botilbud, som er hjem for omkring 300 borgere med udviklingshæmning, fysiske mobilitetsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser.

Som udviklingskonsulent vil du blive en del af staben i COS, der består af 6 faglige konsulenter, som understøtter centerledelsen i det organisatoriske og faglige udviklingsarbejde på botilbuddene.

Dine ansvars- og opgaveområder er blandt andet

  • tæt samarbejde med centerchefen om at sikre struktur og kvalitet i ledelsesarbejdet bl.a. ved at planlægge og deltage på ledermøder og seminarer, udarbejde dagsordener til ledermøder, deltage som referent og sikre, at der bliver fulgt op på drøftelserne 
  • at være sparringspartner for centerchef, konsulentkollegaer og tilbudsledere omkring udviklingsplaner, udviklingsopgaver og strategiske overvejelser
  • at være nøglemedarbejder ift. tværgående udviklingsprojekter og konkret projektleder på projekt om effektiv drift på botilbud
  • at være projektleder og tovholder på ’Projekt Socialtilsyn’. Din rolle er at udvikle på området og være det koordinerende led mellem vores tilbud og Socialtilsynet. Der skal følges op på tilsynsrapporter og afholdes udviklingsmøder. Her skal du i samarbejde med den lokale ledelse udarbejde handleplaner og løbende følge op på disse
  • at være tovholder på den årlige brugertilfredshedsundersøgelse, herunder forberedelse, gennemførelse og analyse

Endelig vil der være en del forskellige små og store ad hoc-opgaver, fx løbende bestillinger på opgaver fra centerchefen.

Den ideelle kandidat

  • har en relevant akademisk baggrund
  • har veludviklede samarbejdsevner og sans for involvering af mange forskellige interessenter
  • er en dygtig projektleder med blik for fremdrift og deadlines
  • har et godt overblik, er god til at skabe struktur og er en stærk kommunikator
  • evner at have mange bolde i luften og kan prioritere og navigere i en travl hverdag
  • er som person troværdig og tillidsvækkende – og har humor
  • har erfaring med kommunale arbejdsgange og med at arbejde i en politisk styret organisation
  • har erfaring med specialområdet/handicapområdet
  • er god til at håndtere fortrolig viden
  • er hjemmevant ift. at forstå og formidle data og en habil Excel-bruger

Vi kan tilbyde

  • fleksible arbejdstider, hvor du i stor stil selv tilrettelægger dit arbejde og har din gang på flere lokationer i organisationen
  • gode udviklingsmuligheder og stor mulighed for indflydelse på egne opgaver
  • arbejdsfællesskab i et tværfagligt team bestående af seks konsulenter, hvor vi bl.a. mødes til ugentlige konsulentmøder og holder hinanden ajour med projekter/indsatser og sparrer indbyrdes
  • et godt og uformelt arbejdsmiljø i Borgercenter Handicaps lokaler på Borups Allé med kollegaer, der kommer hinanden ved, har det sjovt sammen og jævnligt mødes til fredagsbar, sæsonfester mm.
  • en spændende stilling med ansvar, mange varierede opgaver og afvekslende arbejdsdage
  • god oplæring med min. 14 dages overlap med den nuværende udviklingskonsulent

Det praktiske 
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 15. marts 2021 og med ansættelse indtil den 1. februar 2022. Arbejdstiden vil hovedsageligt være placeret i dagtimerne på hverdage.

Løn efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn.

Vi indhenter referencer og straffeattest inden ansættelse.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Kontakt og yderligere information
Du kan læse mere om COS og centerets tilbud på www.cossof.kk.dk.

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Karoline Winther-Lund på 2322 9010 eller udviklingskonsulent Lærke Manon Forman på 4049 8584 mellem 9,00-16.00.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 14. januar 2021
Vi afholder ansættelsessamtaler den 20. januar 2021


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.