Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Udviklingskonsulent til e-læring - Administrations- og Servicestyrelsen i Herning

Har du erfaring med design og udvikling af multimediale produkter? Og brænder du for at producere indhold til e-læring og digital formidling? Så er du måske vores nye kollega i Kompetencer og Læring.

Udvikling af e-læring og digitalisering af kompetenceudvikling

Der er for alvor kommet gang i udviklingen af e-læring og digitalisering af uddannelse i skatteforvaltningen. Vi søger derfor en ny kollega som brænder for at producere indhold til både e-læring og digital formidling.

Med udgangspunkt i din faglighed vil du få ansvaret for at omsætte kundens krav til motiverende og effektskabende digitale produktioner, som understøtter de fastsatte læringsmål. Vi leverer digital læring fra højeste ledelsesniveau til helt nede på gulvet, hvor tingene sker.

Du kommer til at arbejde med følgende områder:

  • Udvikling af multimediale læringsobjekter
  • Optagelse og redigering af video
  • Motion Graphics
  • Tilpasning af eksisterende e-læring og digitalt indhold
  • Evaluering og test af e-læring
  • Opfølgning på effektmål og efterfølgende indsatser
  • Strategisk sparring med samarbejdspartnere om brugen af e-læring
  • Vejledning til skatteforvaltningens medarbejdere om egen udvikling af e-læring
  • Opsætning af kompetenceforløb i LMS


Kompetencer, faglighed og professionel tilgang

Vi forventer, at du har et højt energiniveau og tager ansvar for opgaverne fra første henvendelse til den afsluttende evaluering. Vi forventer også, at du agerer som professionel samarbejdspartner for vores kunder, og kan omsætte deres idéer til konkrete digitale produktioner.

Du har flere af nedenstående kompetencer:

  • Design og udvikling af multimediale produkter
  • IT-didaktik og læringsteori
  • User Experience og interaktionsdesign
  • Designpsykologi og adfærdsdesign
  • Adobe Creative Cloud (særligt Photoshop, Illustrator, Premiere Pro og AfterEffects)
  • Articulate 360 og Adobe Captivate
  • Saba Cloud eller tilsvarende LMS
  • xAPI og Scorm
  • HTML, CSS og JavaScript


Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling, og at du har en relevant videregående uddannelse, f.eks. multimediedesigner eller Cand.IT.

Vi lægger stor vægt på, at du kan vise konkrete eksempler på digitale produkter, du har udviklet. Vi opfordrer derfor til, at du vedlægger disse i din ansøgning.

Kontoret Kompetencer og Læring – fokus på vidensdeling

Du bliver en del af Kompetencer og Læring, hvor vi lige nu er 25 engagerede kollegaer. Vi har et bredt tværfagligt samarbejde med hele skatteforvaltningen, hvor vi rådgiver om og leverer udvikling og administration af kurser, e-læring, lederudvikling, workshops og andre tværorganisatoriske tiltag. I E-læringsteamet bliver du en del af et velfungerende kollegialt team, hvor der er højt til loftet, og dine dygtige kollegaer står klar med hjælp og faglig sparring. Du får god mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem de mange spændende opgaver og samarbejdet med kollegaer.

Ansøgning og kontakt

Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg jobbet” senest den 30. august 2020. Vi gør opmærksom på, at der er tale om et genopslag.

Spørgsmål besvares gerne af specialkonsulent Mikkel Lønvig Jensen på telefon 72 38 36 33.

Vi har planlagt at afholde første runde samtaler 8. september 2020 og anden runde samtaler 17. september 2020. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Tiltrædelse pr. 1. november 2020 eller efter aftale.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver indtil videre Brændgårdvej 10, 7400 Herning.

Om Administrations- og Servicestyrelsen

’Vi understøtter en velfungerende skatteforvaltning ved at yde service af høj kvalitet og administrere effektivt’

Administrations- og Servicestyrelsens opgave er at sikre, at departement og styrelser i Skatteministeriets koncern kan fokusere på deres kerneopgaver.

Vi varetager koncernens fælles administrations- og servicefunktioner med effektivitet og fagligt stærke løsninger. Derfor er det er vigtigt, at vores medarbejdere står på et solidt fagligt fundament og samtidig er både servicemindede og løsningsorienterede.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om, sammen med de andre styrelser under Skatteministeriet, at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Administrations- og Servicestyrelsen på www.adst.dk

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.